Google gider ikke denne gadget mere
Det skulle da kun være, hvis det er bydende nødvendigt, rent sikkerhedsmæssigt.
Hvis dit tv er så gammelt, at det ikke har nogle særligt smarte funktioner indbygget, så kan det være, at du har koblet en såkaldt Chromecast til det.
Googles gadget, der fungerer som bindeled mellem en smart telefon og et knap så smart tv, har eksisteret siden 2013, og var du blandt de første, der købte en Chromecast, bør du overveje, om det er på tide at pensionere den.
9to5Google skriver, at Google i det stille bruger færre kræfter på at holde liv i første generation af Chromecast, og det betyder, at dimsen ikke bliver opdateret fremadrettet. Undtagelsen er fejl og sikkerhedsmangler, som Google stadig vil udbedre på første generation af Chromecast, men alle andre opdateringer er det altså slut med.
Artiklen fortsætter under videoen
Det betyder i øvrigt ikke, at din Chromecast stopper med at virke ud af det blå. Der er intet, der peger på, at Google vil slukke helt for første generation af Chromecast, men hvis du alligevel overvejer at skifte den ud, kan du gøre det velvidende, at Google har valgt at fokusere på nyere medlemmer af Chromecast-familien fremadrettet.