Godt nyt til dem med gæld til det offentlige
En professor kalder modregningsforbud i feriepenge »usædvanligt«. Borgerlige partier kritiserer, at folk med gæld til fredes.
Citathistorie fra Jyllands-Posten.
Selv om ca. 1 mio. danskere skylder det offentlige penge i f.eks. skat, licens eller ubetalte børnebidrag, har regeringen med et modregningsforbud valgt at frede skyldnere, så der ikke må modregnes gæld, når der om få måneder frigives 59 mia. kr. i indefrosne feriepenge.
Forbuddet er indskrevet i det lovforslag, der er ved at blive hastebehandlet i Folketinget, og som gør det muligt at få udbetalt tre ugers feriepenge til oktober. Af det fremgår det, at der hverken må ske modregning af offentlig eller privat gæld i de udbetalte beløb.
Dermed er det ikke muligt for Gældsstyrelsen at tage pengene, før de når frem til de danskere, der har misligholdt deres gæld og skylder penge.
Pengene skal bruges
Regeringen har begrundet forbuddet med, at de udbetalte feriepenge skal -anvendes til forbrug for at stimulere dansk økonomi – og altså ikke til gældsafvikling.
Juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, Københavns Universitet, kalder argumentet -meget atypisk og -usædvanligt.
-Jeg kan ikke mindes, at man nogensinde tidligere har fritaget folk for modregning og kreditorerne med henblik på at stimulere en skyldners forbrug. Normalt vil man jo kræve, at folk, der skylder penge, skal starte med at betale det, som de skylder, før de bruger penge, siger han til Jyllands-Posten.
Forbud kritieres
Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, kritiserer forbuddet og vil forsøge at få det ændret.
-Jeg kan hverken se rimelighed eller logik i, at de mange penge ikke skal modregnes hos dem, der ikke gider at betale deres gæld. Det giver ingen mening, siger han.
Finansordfører René Christensen (DF) stemmer i:
-Hvis man f.eks. skylder i skat, har man jo uberettiget fået fat i nogle af fællesskabets penge, og så er det rimeligt, at man skal betale for det.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forsvarer ordningen:
-Modregning i gæld til det offentlige vil kunne betyde, at færre ønsker at få midlerne udbetalt, ligesom der vil være færre penge til forbrug for modtagere, der får færre penge mellem hænderne, skriver han i en mail til Jyllands-Posten.