Glen Riddersholm bliver ny AGF-træner

Glen Riddersholm bliver ifølge Politiken AGF's kommende cheftræner i stedet for Morten Wieghorst.

Den tidligere FC Midtjylland-træner, Glen Riddersholm, bliver ifølge Politiken måske allerede præsenteret som AGF-træner på et pressemøde i dag. Lørdag blev Morten Wieghorst fyret i Aarhus-klubben. Arkivfoto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver den tidligere FC Midtjylland-træner Glen Riddersholm, som afløser Morten Wieghorst som ny cheftræner i AGF. Det erfarer Politiken.

Dagen efter AGF-sejren på 2-1 over de danske mestre fra FC Midtjylland i sidste efterårsrunde i Superligaen blev cheftræner Morten Wieghorst fyret.

Og Aarhus-klubbens ledelse menes ifølge Politiken at have udset sig Riddersholm som afløseren, der kan blive præsenteret allerede på et pressemøde søndag.

AGF-assistenttræner Bent Christensen er også blevet opsagt, og Politiken forventer, at Lars Friis, der snart stopper i FC Midtjylland, bliver assistent for Glen Riddersholm i AGF.

Lars Friis meddelte i begyndelsen af efterårssæsonen, at han ville stoppe i FCM efter årets sidste kamp.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS