Gik over sporene, blev ramt – og døde to dage senere

Bommene var nede. Alligevel valgte kvinden at gå over.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nordsjællands Politi fik klokken 9. juni 2017 10.38 en anmeldelse om en togpåkørsel af en person på Helsinge Station.

– Det er en 82-årig kvinde, der er blevet ramt, fortalte Jesper Hansen, vagchef hos Nordsjællands Politi, dengang til Newsbreak.dk.

Det var angivelig fordi kvinden ville krydse sporene, og ikke fik set sig ordentlig for.

– Bommene var nede og kvinden blev ramt yderligt, sagde vagtchefen videre.

Ifølge Ekstra Bladet blev kvinden kastet op i luften og fløj flere meter. Hun blev herefter fløjet med helikopter til hospitalet. Her døde hun to dage senere af sine kvæstelser.

Havarikommissionens rapport

Nu er Havarikommissionen færdig med sit arbejde efter ulykken og kom derfor 12. april med en redegørelse.

Ifølge den har lokomotivføreren oplyst, at han havde signal til at køre ind på stationen og at bommene var nede.

“Da han kunne se overkørslen, så han en ældre dame på vej over spor 2, der var sporet for modsat køreretning, og at hun var på vej mod spor 1, som tog 110046 kørte på. Han aktiverede togets horn og farebremsede, men kunne ikke nå at standse”, står der videre i rapporten.

Alt virkede

Ifølge anlægget log virkede alle lys og signaler da også på det pågældende tidspunkt.

“Det er Havarikommissionens vurdering, at overkørselsanlægget har virket korrekt og at personen, der blev påkørt trods klokker, rødt blinklys i vejsignaler samt nedlukkede bomme, har søgt at krydse sporene i overkørslen, står der til slut i rapporten”, der også konkluderer, at der ikke kommer yderligere undersøgelser i sagen.

Powered by Labrador CMS