Gik fra VM-lejr: Nu er han død

Han blev 58 år gammel

Offentliggjort Sidst opdateret

Målmanden Andy Goram er død. 

Ifølge Sky Sports har han tabt en kort kamp til kræft.

Goram nåede mellem 1991 og 1998 at spille 260 kampe for Glasgow Rangers, han har været til prøvetræning i FCK - og spillet sammen med Brian Laudrup. 

Han var Skotlands første-målmand ved europamesterskaberne i 1992 og 1996.

"Det er med stor sorg, at vi bliver nødt til at oplyse, at vi har mistet vores legendariske målmand Andy Goram", skriver Rangers i en udtalelse. 

Kontroversiel spiller

Goram var en handlingens mand.

I 1998 udvandrede han fra træningslejren blot 15 dage før VM i Frankrig.

Han var blevet sur på manager Craig Brown, der havde valgt en anden første-målmand.

Herefter trak målmanden sig tilbage.

Andy Goram blev 58 år gammel.

Den tidligere Glasgow Rangers målmand Andy Goram til prøvetræning hos FCK i 1998
Den tidligere Glasgow Rangers målmand Andy Goram til prøvetræning hos FCK i 1998

Powered by Labrador CMS