Giftig plante spreder sig: Sådan får du den væk

En pastinak forbindes normalt med lækker mad, men den vilde pastinak er giftig fra top til bund - og lige nu spreder den sig i både køkkenhaver og den vilde natur overalt i Danmark.

Offentliggjort Sidst opdateret

For mange danskere har coronavirussen været ensbetydende med, at sommerferien er blevet brugt i den danske natur. Og hvor den danske natur kan synes uskyldig og ganske harmløs, så er der faktisk problemer. En giftig plante spreder sig nemlig nu rundt om i landet – og planten er altså ikke bare farlig for andre planter, men den er også giftig for mennesker.

Planten er kommet til fra sydligere himmelstrøg, men er altså nu på vej til at udvikle sig til en regulær plage i Danmark. Du har formentlig spottet de gule skærme langs grøftekanten, og måske har den bjørneklo-lignende plante tilmed gjort sit indtog i din have.

Vild pastinak, som planten hedder, er på hastig fremmarch i Danmark, og selv om den gule farve pynter i landskabet, skal du være på vagt, hvis du støder på den. Det er nemlig ikke den slags pastinak, du kan smide i aftensmaden. Planten er både giftig for mennesker og farlig for andre planter.

– Pastinak er en ikke-hjemmehørende art, der er bragt hertil fra Sydeuropa, og samtidig er den invasiv, forklarer Gerbrich Koudenburg, som er AC fuldmægtig i enheden Arter & Naturbeskyttelse i Miljøstyrelsen.

– Pastinakken har en høj spredningsevne og vokser godt i grøftekanter og græsarealer, og det betyder, at den kan udkonkurrere de hjemmehørende arter, siger hun.

Derudover er planten giftig. Giften findes i alle dele af planten, og får du den på din hud og udsætter huden for sollys, kan det medføre både vabler og sår. Det kan også give pigmentfejl, advarer Miljøstyrelsen.

– Rører man planten, skal man skynde sig at vaske sig med sæbe og derefter gå med tøj, der dækker det sted, som har haft berøring med planten, siger Gerbrich Koudenburg.

Huden skal være tildækket i mindst 48 timer.

Hård kamp

Har den vilde pastinak sneget sig ind i din have, kan du godt slippe af med den igen, men det kræver lidt arbejde – både nu og formentlig igen til foråret.

– Den skal bekæmpes fysisk, siger anlægsgartner og landskabsarkitekt Berit Rørbøl, som er haveekspert hos Videncentret Bolius.

– Den spreder sig ved at sætte frø. Så man kan godt nøjes med at fjerne det øverste af planten, men vil man være helt sikker, skal man have rødderne med, fortsætter hun.

Sørg for at beskytte dig godt, så du ikke får giften på hænderne. Almindelige havehandsker er typisk ikke nok, for plantesaften kan løbe igennem stoffet.

Sådan opdager du den giftige, vilde pastinak

– Pastinakken er en grov skærmplante. Den er i familie med blandt andet skvalderkål og bjørneklo.

– Pastinakkens blomsterskærme er gule. De fleste andre vilde skærmplanter i Danmark har hvide blomster.

– Planten kan blive en til to meter høj med op til 40 centimeter lange blade. Stænglen er glat, kantet eller furet.

– Frøene er flade, ovale og cirka fire millimeter lange. I gennemsnit sætter en plante knap 1000 frø, som kan bevare spiringsevnen i op til fire år.

Kilde: Miljøstyrelsen.

Dræb rødderne

Planterne kan dog allerede have spredt sig, og derfor skal du være opmærksom på området igen i de kommende år.

– Frøene kan sagtens ligge i jorden i nogle år, før de spirer, siger Berit Rørbøl.

Når du skal skille dig af med den invasive plante, er der to muligheder. Enten kan du smide den i en affaldssæk og sende den på lossepladsen som småt brændbart.

Alternativt kan du lade den visne og dø i din have. Men hold den langt væk fra kompostbunken eller anden våd jord, hvor den kan slå rod på ny.

– Man kan lægge planterne et tørt sted, hvor man kan holde øje med dem, mens de tørrer ud og komposterer, siger Gerbrich Koudenburg fra Miljøstyrelsen.

Hvad er en invasiv art?

En art er kun invasiv, hvis den eksempelvis kan risikere allerede eksisterende arter i Danmark.

Alternativt skal den invasive art reducere bestanden af en eksisterende art i Danmark så kraftigt, at artens rolle i økosystemet ændres.

Det betyder, at invasive arter kan spise den mad, hjemmehørende dyr spiser. Invasive arter kan også vokse på en måde, der fylder så meget, at andre planter dør ud.

Powered by Labrador CMS