Gift for tredje gang

TV2 profilen Cecilie Hother er blevet gift for tredje gang med den samme mand

Igen igen har parret sagt ja til hinanden.
Igen igen har parret sagt ja til hinanden.
Offentliggjort Sidst opdateret

For tredje gang er den velkendte Tv2-vært Cecilie Hother blevet gift med sin mand Thomas Gregers Honoré.

Det kan for nogen måske virke lidt besynderligt at blive gift flere gange.

Men det falder dog parret helt naturligt, skriver hun på Instagram. 

- Så er det dejligt at bruge momentet til at tænke over, hvorfor har vi valgt hinanden som livspartnere og hvor heldige vi er i at have hinanden, skriver hun. 

Ikke slut

Det minder nemlig parret om, hvad der virkelig gælder for dem, når der går hverdag i den.

Og med det åbner hun op for, at det nok ikke er sidste gang de lader en præst velsigne dem. 

- Så jeg håber, der kommer mange flere bryllupper mellem Thomas og mig. For kærligheden, som er størst af alt. Den er der.

Cecilie Hother var, ligesom til hendes sidste velsignelse, gravid og parret venter deres tredje barn. 

Cecilie Hother og Thomas Gregers Honoré

Cecilie Hother og Thomas Gregers Honoré mødte hinanden i 2011 på en cykeltur fra Nordsjælland til Paris med Team Rynkeby. Venskabet udviklede sig til et forhold i 2014, og efter tre års forhold forlovede de sig i 2017.

Cecilie Hother begyndte sin tv-karriere på TV 2 i 2008 som vejrvært og har siden været med til at opstarte TV 2 Fri som en af de bærende værter.

I 2010 vandt hun den syvende sæson af "Vild med dans" sammen med den professionelle danser Mads Vad.

Powered by Labrador CMS