Gider ikke ministerens plan
Mere videoovervågning var stor del af regerings tryghedspakke, men på halvandet år er ingen kameraer sat op
Der er lille opbakning til regeringens ellers storstilede plan om mere videoovervågning i kommunerne.
Det skriver Jyllands-Posten.
En opgørelse fra Rigspolitiet viser, at på halvandet år har otte ud af landet 98 kommuner henvendt sig med forespørgsler om kameraer.
I ingen af tilfældene er det endt med mere overvågning.
Planen om mere videoovervågning indgik i regeringens tryghedspakke.
Den blev præsenteret i 2019. Justitsminister Nick Hækkerup (S) sagde dengang, at mere overvågning gav mere tryghed og dermed også til slut mere frihed.
Trådte i kraft forrige år
Selve loven trådte i kraft i sommeren 2020.
Den giver kommunalbestyrelser mulighed for at udvide overvågningen med kameraer til at filme gader, pladser og andre områder, der bruges til almindelig færdsel, og som ligger i umiddelbar tilknytning til restaurationsvirksomheder.
Det kræver dog, at kommunalbestyrelsen først rådfører sig med politidirektøren.
Ingen af de otte henvendelser, der er kommet siden vedtagelsen af loven, har ifølge Jyllands-Posten haft relevans for den nye lov.
I et af tilfældene ville en kommune overvåge en parkeringsplads, fordi en person havde sat ild til flere biler: her blev gerningsmanden fanget, inden kommunen og politiet indgik en aftale om overvågning.
Det skriver avisen.
Mødte kritik
Det mødte kritik fra flere kanter, da regeringen fremlagde sit ønske om mere overvågning.
Blandt andet Det Kriminalpræventive Råd, som skrev i et høringssvar, at det savnede "en beskrivelse af rationalet bag ønsket om den massive forøgelse af tv-overvågning".
Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, mener, at opgørelsen viser, at der ikke har været et behov for mere overvågning.
- Det er udelukkende regeringens behov med mere overvågning, siger hun til Jyllands-Posten.
Enhedslisten stemte ligesom De Radikale, Liberal Alliance og Alternativet imod lovforslaget.
De Konservative var blandt dem, der stemte for.
Partiets retsordfører, Britt Bager, støtter stadig loven, så muligheden for mere overvågning er der, hvis der bliver behov for den.
I et folketingssvar fortæller justitsminister Nick Hækkerup, at han vil bede Rigspolitiet om at gøre kommunerne opmærksomme på muligheden.