Ghitas svære farvel
Da hun tog afsked med sin kære eksmand, måtte hun trøstes af sønnen
Ghita Nørbys ansigtsudtryk røbede, at hun var dybt påvirket af det definitive sidste farvel til den mand, som hun fik sønnen Giacomo Campeotto med.
Hun var en af de mange kendte, der sendte kærlige tanker efter Darios blomsterpyntede kiste i rustvognen ved bisættelsen i Lindevang kirke på Frederiksberg onsdag eftermiddag.
Den 88-årige skuespiller blev trøstet af sin 58-årige søn i den svære stund.
- Gavmild, kærlig og humoristisk, beskrev sognepræsten i talen om hele Danmarks Dario, der den 1. april døde 84 år gammel efter længere tids sygdom.
Hele familien var samlet
Den afdøde smørtenor, som stammer fra Torino, var omgivet af den italienske side af sin familie samt naturligvis hustruen Gertrud og deres voksne børn Filippo og Claudia.
Dario Campeotto var en meget vellidt person, og det afspejlede afskeden.
Tårerne trillede
Dorthe Kollo kunne ikke holde tårerne tilbage.
- Det er svært for mig at tale om ham. Der er så meget godt at fortælle, sagde den 75-årige sanger, der er bosiddende i Tyskland.