Ghettoplan nummer seks: Nu skal det lykkes, siger Lars Løkke

Strafzoner, lavere kontanthjælp, nedrivning af boliger og lukning af skoler skal gøre op med parallelsamfund.

Regeringen præsenterede torsdag et ghettoudspil i Mjølnerparken. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

– På en generation er vores land blevet forandret, og det udfordrer vores sammenhængskraft.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag formiddag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: “Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030”.

Her erkender statsministeren, at skiftende regeringer ikke har formået at løse problemerne med nu i alt seks ghettoplaner siden 1994.

– Det er ikke noget nyt problem. Der har været ghettoplaner før. Det er ikke sådan, at tingene ikke har virket, men de har ikke virket godt nok. Vi har svigtet kollektivt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Men denne gang “både skal og vil det lykkes”, understreger statsministeren ved præsentationen i Mjølnerparken, hvor en lang række ministre var mødt op.

– Vi har erstattet naivitet med realisme, siger statsministeren og fortsætter “Regeringen er klar til at gå nye veje. Vi er klar til at gå langt.”

Strafzoner

Blandt regeringens 22 initiativer i ghettoudspillet er muligheden for, at politiet kan indføre såkaldte strafzoner, og at kontanthjælpsmodtagere skal kunne trækkes i ydelse, hvis de flytter til ghettoer.

Statsministeren understreger, at de fleste med ikkevestlig baggrund i Danmark klarer sig godt. Men det gælder ikke alle:

– Slap udlændingepolitik har betydet, at vi i årevis har lukket flere ind, end vi har magtet at integrere. Vi har stillet for få krav, siger Lars Løkke Rasmussen.

Men med et faldende asyltal er der nu overskud til at sætte ind, mener statsministeren.

Også økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) mener, at integrationsindsatsen har været for dårlig.

– De sidste årtiers integrationsindsats har slået fejl, siger han.

B’er

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forklarer, at ghettoudspillet skal sætte ind over for “de fire B’er”.

Det er boligmassen, beboersammensætningen, beskyttelsen af borgerne og indsatsen over for børn og unge.

Flere af initiativerne vil blive opfattet som skrappe, men de er nødvendige, mener økonomi- og indenrigsministeren.

– Der skal være plads til forskellige måder at leve sit liv på. Det er selvfølgelig udgangspunktet for en borgerlig-liberal regering, siger Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

– Men det, der ikke skal være plads til, er social kontrol og manglende ligestilling, siger han.

Det siger de om regeringens ghettoudspil

Her er nogle reaktioner på udspillet:

* Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen:

– Regeringen lægger på en række områder op til, at staten skal til at blande sig helt ned på institutionsniveau i kommunerne. Og det vil vi gerne advare kraftigt imod.

– Det er fint, at vi på nogle områder får en større værktøjskasse til at løse problemerne, men det er kommunalpolitikerne, som kender den lokale kontekst.

– Og de har det bedste udgangspunkt for at beslutte, hvad der konkret virker bedst på de enkelte skoler, dagtilbud eller boligområder.

* Formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl) Elisa Bergmann:

– Lars Løkke Rasmussen har alle tiders mulighed for at løfte udsatte børn med bedre normeringer og flere uddannede pædagoger. Men ghettoudspillet handler kun om straf og stopprøver.

– Hvis man tvinger børnene i daginstitution, så kan det blive svært at få et velfungerende forældresamarbejde, som er helt afgørende for barnets udvikling og trivsel.

* Administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen:

– En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at renovering kan være afgørende for at løfte ghettoområderne ud af den negative spiral, så områderne kan tiltrække og fastholde nye typer af beboere.

– Det er forskelligt, om det er renovering eller nedrivning, der er nøglen til at give boligområderne et socialt løft og integrere dem som en del af det omgivende samfund. Det afhænger af en konkret vurdering af hvert enkelt boligområde.

– Men boligområderne Gyldenrisparken på Amager og Gellerupparken i Aarhus er gode eksempler på, at renovering har givet områderne og beboerne et tiltrængt løft, og at nye ressourcestærke beboere samtidig er blevet trukket til.

* Formand for hovedorganisationen FTF Bente Sorgenfrey:

– Vi har ikke brug for flere gulerødder. Kommunerne har allerede stærke økonomiske incitamenter til at få indvandrere og alle andre ledige i job.

– Så om en ny økonomisk gulerod flytter noget samlet set, er jeg skeptisk overfor. Det, der virker, er at investere i indsatser, der bringer mennesker i job.

* Advokat hos Justitia Birgitte Eiriksson:

– Med ghettoplanen lægger regeringen blandt andet op til at øge overvågningen gennem yderligere samkøring af borgernes personoplysninger, inddragelse af børns pas, dobbelt straf for kriminalitet og ekspropriation af boligselskabers ejendomme.

– Tiltag der hver især udgør vidtgående indgreb i helt grundlæggende frihedsrettigheder som bevægelsesfriheden, retten til privatliv, ejendomsretten og ikke mindst gør op med nogle af retsstatens grundlæggende principper om lighed for loven og lovgivningens forudsigelighed.

* Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen:

– Vi er bestemt ikke enige i alle de indsatser, der nu sættes i værk. Der er for meget fokus på straf og for lidt fokus på at bygge mennesker op, så de kan tage ansvar for eget liv.

– Men grundlæggende er det rigtigt set af regeringen at sætte tidligt ind overfor børn i udsatte boligområder. For vi ved, at det er afgørende for børns fremtid. Og vi ved, det virker med tidlig indsats.

* DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad:

– Det er godt og nødvendigt, at regeringen tager livtag med det problem, at integrationen i dele af landet står i stampe.

* Dansk Erhvervs arbejdsmarkedspolitiske konsulent, Peter Halkjær:

– Vi ved, at nogle har siddet på passiv forsørgelse år efter år. Det er uholdbart for samfundet og for den enkelte. Ser vi på erfaringerne med nyankomne flygtninge, så viser det sig, at det faktisk kan lade sig gøre at få personer fra de pågældende lande i arbejde.

* National chef i Mellemfolkeligt Samvirke Vibeke Vinther:

– Jeg er skuffet over, hvor lidt de unge og for eksempel beboergrupper er blevet inddraget i at finde de rigtige løsninger.

– Udspillet taler stort set kun “om” menneskene i de udsatte boligområder – og ikke “med” dem. Og det mener jeg, er et stort problem; ikke mindst fordi langt, langt de fleste unge er interesserede i at skabe positive forandringer, hvor de bor.

Sådan vil regeringen bekæmpe ghettoer

Her er nogle reaktioner på udspillet:

* Formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen:

– Regeringen lægger på en række områder op til, at staten skal til at blande sig helt ned på institutionsniveau i kommunerne. Og det vil vi gerne advare kraftigt imod.

– Det er fint, at vi på nogle områder får en større værktøjskasse til at løse problemerne, men det er kommunalpolitikerne, som kender den lokale kontekst.

– Og de har det bedste udgangspunkt for at beslutte, hvad der konkret virker bedst på de enkelte skoler, dagtilbud eller boligområder.

* Formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (Bupl) Elisa Bergmann:

– Lars Løkke Rasmussen har alle tiders mulighed for at løfte udsatte børn med bedre normeringer og flere uddannede pædagoger. Men ghettoudspillet handler kun om straf og stopprøver.

– Hvis man tvinger børnene i daginstitution, så kan det blive svært at få et velfungerende forældresamarbejde, som er helt afgørende for barnets udvikling og trivsel.

* Administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen:

– En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at renovering kan være afgørende for at løfte ghettoområderne ud af den negative spiral, så områderne kan tiltrække og fastholde nye typer af beboere.

– Det er forskelligt, om det er renovering eller nedrivning, der er nøglen til at give boligområderne et socialt løft og integrere dem som en del af det omgivende samfund. Det afhænger af en konkret vurdering af hvert enkelt boligområde.

– Men boligområderne Gyldenrisparken på Amager og Gellerupparken i Aarhus er gode eksempler på, at renovering har givet områderne og beboerne et tiltrængt løft, og at nye ressourcestærke beboere samtidig er blevet trukket til.

* Formand for hovedorganisationen FTF Bente Sorgenfrey:

– Vi har ikke brug for flere gulerødder. Kommunerne har allerede stærke økonomiske incitamenter til at få indvandrere og alle andre ledige i job.

– Så om en ny økonomisk gulerod flytter noget samlet set, er jeg skeptisk overfor. Det, der virker, er at investere i indsatser, der bringer mennesker i job.

* Advokat hos Justitia Birgitte Eiriksson:

– Med ghettoplanen lægger regeringen blandt andet op til at øge overvågningen gennem yderligere samkøring af borgernes personoplysninger, inddragelse af børns pas, dobbelt straf for kriminalitet og ekspropriation af boligselskabers ejendomme.

– Tiltag der hver især udgør vidtgående indgreb i helt grundlæggende frihedsrettigheder som bevægelsesfriheden, retten til privatliv, ejendomsretten og ikke mindst gør op med nogle af retsstatens grundlæggende principper om lighed for loven og lovgivningens forudsigelighed.

* Formand for Socialpædagogerne Benny Andersen:

– Vi er bestemt ikke enige i alle de indsatser, der nu sættes i værk. Der er for meget fokus på straf og for lidt fokus på at bygge mennesker op, så de kan tage ansvar for eget liv.

– Men grundlæggende er det rigtigt set af regeringen at sætte tidligt ind overfor børn i udsatte boligområder. For vi ved, at det er afgørende for børns fremtid. Og vi ved, det virker med tidlig indsats.

* DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad:

– Det er godt og nødvendigt, at regeringen tager livtag med det problem, at integrationen i dele af landet står i stampe.

* Dansk Erhvervs arbejdsmarkedspolitiske konsulent, Peter Halkjær:

– Vi ved, at nogle har siddet på passiv forsørgelse år efter år. Det er uholdbart for samfundet og for den enkelte. Ser vi på erfaringerne med nyankomne flygtninge, så viser det sig, at det faktisk kan lade sig gøre at få personer fra de pågældende lande i arbejde.

* National chef i Mellemfolkeligt Samvirke Vibeke Vinther:

– Jeg er skuffet over, hvor lidt de unge og for eksempel beboergrupper er blevet inddraget i at finde de rigtige løsninger.

– Udspillet taler stort set kun “om” menneskene i de udsatte boligområder – og ikke “med” dem. Og det mener jeg, er et stort problem; ikke mindst fordi langt, langt de fleste unge er interesserede i at skabe positive forandringer, hvor de bor.

Med det nye ghettoudspil vil flere af landets boligområder blive opdelt i hårde ghettoer, ghettoer og udsatte boligområder.

Powered by Labrador CMS