Gerningsmænd truede sig til penge og smøger

DagliBrugsen i Ruds Vedby har mandag morgen været udsat for væbnet røveri.

Tre ukendte gerningsmænd har med kniv truet sig til penge og cigaretter i DagliBrugsen i Ruds Vedby. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER Foto: Presse-fotos.dk
Tre ukendte gerningsmænd har med kniv truet sig til penge og cigaretter i DagliBrugsen i Ruds Vedby. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER Foto: Presse-fotos.dk
Offentliggjort Sidst opdateret

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er talstærkt til stede på Slagelsesvej 7 i Ruds Vedby.

I DagliBrugsen på adressen er der sket et røveri.

Røveriet blev anmeldt klokken 08.33.

– Det er tre ukendte gerningsmænd, der med kniv har truet sig til penge og cigaretter, fortæller vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jan Nielsen til Newsbreak.dk.

Gerningsmændene er politiet ikke i besiddelse af.

– Gerningsmændene er undløbet i en ukendt retning, forklarer vagtchefen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har på nuværende ikke yderligere oplysninger om røveriet. Politiet er fortsat ved butikken, hvor sagen efterforskes.

Powered by Labrador CMS