Genkender du disse symptomer?
Arbejdsrelateret stress er ganske normalt. Men for meget kan forårsage alvorlige mentale og fysiske problemer.
Stress er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Faktisk kan det være ganske nyttigt at føle en vis portion stress på arbejdet. Det fortæller psykoterapeuten Lou Campbell i en artikel på Woman’s Day.
Artiklen fortsætter under videoen
“Kortvarig stress kan hjælpe dig til at være mere motiveret og produktiv og kan øge dit energiniveau. Men når arbejdsrelateret stress bliver for voldsomt, kan det føre til både følelsesmæssige og fysiske problemer”, siger hun.
I galleriet over artiklen kan man se otte tegn på, at man måske lider af arbejdsrelateret stress.
Lou Campbell forklarer også, at man bedre kan håndtere arbejdsrelateret stress, hvis privatlivet er stabilt og roligt.
“Til gengæld vil der være mindre kapacitet til at klare situationen, hvis privatlivet er præget af stor forandring, ustabilitet og stress i det personlige liv”, siger hun.
Hun fortæller, at kronisk, langvarig stress medfører et højere niveau af cortisol, kendt som ‘stresshormonet’, og at et for højt cortisol-niveau kan føre til reducerede niveauer af serotonin og dopamin. Begge dele er stoffer, som er forbundet med lykke, motivation og hukommelse.
“Lavere niveauer af dopamin forbindes også med depression”, siger Lou Campbell.
Hun råder til, såfremt man oplever, at den mentale eller fysiske tilstand – eller måske endda begge dele – bliver dårligere på grund af stress på arbejdet, at man søger professionel hjælp. For eksempel hos en psykoterapeut eller en adfærdsterapeut.