Genert pige: Her er hun i dag

Da skuespilleren Gry Bay var ung, optrådte hun som sanger, danser og på scenen i teater og på tv. Siden er hun blevet mor og blogger. 15. august fylder hun 50

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Skuespilleren Gry Bay vakte første gang opmærksomhed i 2005 med sin rolle i den lettere erotiske Zentropa og Innocent Pictures-film ”All About Anna”.

- Jeg læste manuskriptet og blev bare forelsket i Anna. Jeg tænkte, hun er jo mig! En lille smule deprimeret hele tiden, og så går hun rundt og laver sit kunstneriske og gemmer sig lidt for verden, siger Gry Bay.

Indså det hjalp

Inden da havde hun danset, medvirket i teater og musicals, og hendes navn kunne man finde i pressens sladderspalter.

Det var først, efter at Gry Bay tog et kursus i clairvoyance og healing, at hun indså, at rampelyset hjalp hende med at få usikkerhederne til at forsvinde.

Hendes datters autismediagnose har samtidig fået hende til at indse, at hun selv er meget følsom.

En genert pige

- Jeg har altid været en genert pige, men på scenen fik jeg selvtillid. Jeg havde det bedst med at spille en anden person. Hvis jeg spillede min rolles følelser, kunne jeg give slip på mine egne, siger Gry Bay.

Den 15. august fylder Gry Bay 50 år.

Ud over at optræde har hun både opnået en kandidat i teatervidenskab, drama og musik fra Københavns Universitet, en uddannelse til clairvoyant og healer. Derudover har hun færdiggjort to år på pædagogstudiet.

Gry Bay, der 15. august fylder 50 år, har været skuespiller, sanger og danser. Siden har hun lavet sin egen blog, hvor hun skriver om at være mor. (Arkivfoto).

Givet meget

- Det har været rigtig godt for mig at blive ved med at lære. Uddannelserne har hver især givet mig meget – både i privatlivet og arbejdet. Det er som benzin til hjernen, siger Gry Bay.

Hun medvirkede derudover i kunstneren Pipilotti Rists videoinstallation ”Homo sapiens sapiens” på Biennalen, og i mange år har hun optrådt som sanger i bandet ”Kid Creole and the Coconuts”.

Ny energi

Lige nu arbejder hun på at lave et nyt miks af titelsangen fra sin CD ”Thousands of Butterflies”, hun arbejder som kirkesanger og medvirker i reklamefilm.

Selv siger hun, at det giver hende ny energi at blive ved med at gå i nye retninger.

I de senere år har Gry Bay sat filmkarrieren på hylden for at bruge mere tid på sin familie.

Datter med diagnose

En person, der fylder meget i Gry Bays liv, er datteren Lærke, der i en tidlig alder blev diagnosticeret med den særlige autisme GUA og andre psykiske diagnoser.

Gry Bay har ad flere omgange udtalt sig om livet med diagnose i medierne og skrevet om det på sin blog, hvor hun beskriver hverdagen med angstanfald, nedsmeltninger og nætter uden søvn.

Stærk mor

- Jeg skrev for at hjælpe andre forældre og mig selv. Når jeg læser min blog nu, tænker jeg, "hold op, jeg er en stærk og god mor", siger Gry Bay.

Gry Bay bor sammen med sin datter og fire hunde.

Gry Bay - Liv og karriere

Gry Bay fik sit gennembrud i 2005 med filmen 'All About Anna'. Hun identificerede sig stærkt med hovedpersonen Anna, som hun beskrev som en del af sig selv.

Udover skuespil har Gry Bay opnået akademiske grader og uddannelser i teatervidenskab, clairvoyance og healing, samt pædagogstudier, hvilket hun mener beriger både hendes personlige og professionelle liv.

Gry Bay har sat sin filmkarriere på pause for at fokusere på familien, herunder sin datter Lærke, der lider af autisme og andre psykiske udfordringer, hvilket Gry har adresseret offentligt og på sin blog.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Powered by Labrador CMS