Gartner efter gravstenshærværk: -Respektløst

Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Gartner ved Østre Kirkegård i Randers er vred efter hærværk mod gravsten.

Flere end 80 gravsten var malet med grøn graffiti, og enkelte gravsten var væltet på gravpladsen, der ligger på Østre Kirkegård i Randers søndag den 10. november 2019. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: Scanpix
Flere end 80 gravsten var malet med grøn graffiti, og enkelte gravsten var væltet på gravpladsen, der ligger på Østre Kirkegård i Randers søndag den 10. november 2019. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Mogens Friis har arbejdet på Østre Kirkegård i Randers siden 2006. Natten til lørdag – på 81-årsdagen for Krystalnatten – blev der begået voldsomt hærværk mod 84 jødiske gravsteder på kirkegården, hvor flere gravsten blev væltet, og gravstederne blev overhældt med grøn maling.

– Jeg har aldrig set hærværk på den her måde mod de jødiske gravsteder før. Jeg har ikke oplevet, at man er gået efter nogle gravsteder direkte på grund af deres trosretning eller overbevisning før, siger Mogens Friis, der er ansat som gartner ved Østre Kirkegård.

Det skriver Fagbladet 3F.

Artiklen fortsætter under videoen.

Til tider har han oplevet episoder, hvor unge er lidt for kåde og smarte i weekenderne. Derfor er han ikke så chokeret, selvom hærværket aldrig har været så omfattende.

– Vi har oplevet, at unge mennesker har gået og puffet til gravstenene, når de skulle i byen og lige skulle vise, de var stærke. Så kunne man følge deres rute gennem kirkegården. Derfor er jeg ikke dybt rystet over, at det kunne ske. Jeg er nærmere opgivende hovedrystende omkring det, siger Mogens Friis til Fagbladet 3F.

Følelser i spil

Selvom der ikke er en jødisk menighed i Randers mere, og den sidste jødiske begravelse på Østre Kirkegård fandt sted i 1988, er der stadig minder og følelser forbundet med gravene.

Blandt kollegaerne på Østre Kirkegård i Randers går snakken selvfølgelig også. Der er mange følelser i spil, men hovedsageligt er der en gennemgående følelse af empati over for de berørte.

– Vi snakker jo om, at de skyldige er nogle klaptorske. Vi tænker alle sammen, at det er nogle idioter, der gør sådan noget pjat. Det er sårende for de mennesker, det går ud over, og det er respektløst. Det er da ligegyldigt om man er gul, grøn eller blå, eller hvad man tror på, siger Mogens Friis.

Heldigvis er det ikke en episode, der har gjort ham bange for at tage på arbejde igen.

– Det skaber ikke utryghed på arbejdet. Jeg synes bare, det er nogle idioter, der gider bruge krudt på sådan noget. Længere er den ikke for mig, siger han.

Historisk slemt hærværk

Man skal langt tilbage, før man kommer i nærheden af sidste gang, man har set så stor en forbrydelse mod jøder i Danmark. Faktisk mener Janne Laursen, museumsdirektør for Dansk Jødisk Museum i København, at der er tale om en historisk slem sag.

– Vi kom igennem den tyske besættelse, uden at vi havde den ødelæggelse af jødiske grave og forretninger, som man har set her og i andre lande også. Det er en koordineret indsats rettet mod jøder. Det er både omfanget og systematikken i det, der er skræmmende, siger hun.

Hun understreger, at de ikke har nogen informationer om andre episoder på samme niveau i Danmark.

Ud over hærværket mod kirkegården har der også været flere episoder rundt om i Danmark, hvor privatpersoner har fået hængt Davidsstjerner med det tyske ord for jøde på postkasser og biler.

Powered by Labrador CMS