Gardinerne blafrede
Allerede efter et kvarter var der scoret tre mål i Superligakampen mellem Silkeborg og Randers
Silkeborg og Randers delte mandag aften pointene imellem sig i topkampen i Superligaen.
Kampen endte 3-3 - med en dramatisk udligning fra udeholdet Randers i sidste minut.
Randers FC kom tilbage fra 1–3 nede, da Thomas Thomasbergs mandskab undgik det tredje nederlag i træk med 3–3 i Silkeborg.
Annonce
Dobbelt målscorer
Med to scoringer havde Sebastian Jørgensen ellers sendt Silkeborg foran med 3–1 ved pausen, men efter pausen satte det hårde kampprogram sit aftryk på hjemmeholdet.
Indskiftede Marvin Egho reducerede, inden ligeledes indskiftede Alhaji Kamara i de døende minutter kunne udnytte et koks i Silkeborg–defensiven til at sparke udligningen i kassen.
Annonce
Dermed er Silkeborg og Randers fortsat henholdsvis nummer to og fire i tabellen.