Går efter ældre og svage: Misbrug af Dankort eksploderer

Hvis du har oplevet at gå ind på din netbank og opdage mistænkelige transaktioner, som du ikke umiddelbart kender til, er du langtfra den eneste.

Antallet af anmeldelser om økonomisk kriminalitet stiger nemlig eksplosivt, og de kriminelles metoder bliver mere og mere kreative. Anmeldelserne er ifølge politiets tal mere end fordoblet siden 2007 og er steget fra 12.867 til 29.703 i 2014.

Den gode nyhed er imidlertid, at fysiske bankrøverier er næsten ikke-eksisterende. Sidste år var der 21, og i år lyder tallet på blot fem for årets første seks måneder.

I stedet skal man være ekstra opmærksom, hver gang man bruger sit Dankort og taster koden ind, for bankrøverierne er nemlig blevet til dankortmisbrug, og siden 2010 er dankortmisbruget steget med 66 procent fra 39,5 millioner kroner i 2010 til 65,4 millioner kroner i 2014.

Til sammenligning steg dankort­omsætningen i samme periode 15 procent fra 289 milliarder kroner til 334 milliarder kroner.

Ifølge politiet er der i vid udstrækning tale om udenlandske kriminelle bander, der kommer til landet og aflurer pinkoderne i eksempelvis en kassekø i supermarkedet, stjæler kortet, hæver pengene og hurtigt tager hjem igen med deres gevinst – såkaldt shouldersurfing.

»Det er et forholdsvis nyt fænomen, der tog fart sidste år. De, der udsættes, er typisk svagere og ældre medborgere, og ofrene, og selvfølgelig vi andre, skal være særligt opmærksomme,« siger Tormod Christensen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC.

Tyvene udvælger altså ofre, der er lette at stjæle fra. Tormod Christensen forklarer, at tyvenes metoder til at stjæle Dankortene samtidig bliver mere og mere kreative, når de først har afluret koden.

Vicepolitiinspektøren beretter blandt andet om flere tilfælde, hvor tyvene har punkteret folks biler for efterfølgende at hjælpe dem med at skifte dæk og stjæle Dankortet i forvirringen.

Mere raffineret

Også Nets nikker genkendende til de kriminelles mere kreative tilgang, og de gør alt for at gøre folk opmærksomme på de nye svindelmetoder, så færre forulempes.

»I takt med at vi handler mere med betalingskort, er misbruget fulgt med, dog uden at stige relativt set. Vi ser også, at misbrugsformerne ændrer sig. Svindlen er blevet mere raffineret, og man skal huske ikke at give sine fortrolige oplysninger videre eksempelvis per mail,« siger pressechef i Nets Søren Winge.

En anden ekspert på området Rune Domsten, der blandt andet er medlem af DI-ITEKs elektronikudvalg, mener dog ikke, at udviklingen har noget med danskernes stigende brug at gøre. Han tilskriver derimod udelukkende de kriminelles stigende kreativitet.

»Jeg tror for så vidt ikke, at det har nogen betydning, at vi generelt bruger kortet mere. Det har vi jo altid kunnet. De kriminelle bliver mere kreative,« siger Rune Domsten.

En anden misbrugsmetode er såkaldt skimming. Her monterer tyvene noget udstyr på eksempelvis en hæveautomat, der aflæser magnetstriben og filmer koden, når man hæver penge. På den måde kan man fremstille et falsk kort og efterfølgende bruge det i hæveautomater og andre steder, hvor det ikke er chippen, der er i spil.

Tormod Christensen kalder denne form for tyveri sofistikeret og mener, at det kræver særlige evner.

Nogle af årsagerne til, at misbruget stiger, er ifølge vicepolitiinspektøren den øgede globalisering og især digitaliseringen, der »appellerer« til den form for kriminalitet.

»Der er ingen tvivl om, at den stigende digitalisering i det hele taget adresserer, at den form for kriminalitet bliver mere tilgængelig. Det har vi stor opmærksomhed rettet imod, og det skal vi have,« siger Tormod Christensen.

Nye og gamle metoder

Også bankernes brancheforening, Finansrådet, er opmærksom på den stigende tendens på digitaliseringens indvirkning på dankortmisbruget, der foregår som en blanding af nye og gamle metoder.

»Jeg kan konstatere, at der er udsving, men i forhold til den samlede omsætning er det lavt. Vi ser, at det er kombinationen af gammeldags analoge bedragerimetoder, der kombineres med digitalt bedrageri. Det er en udfordring,« siger Rasmus Engbæk Larsen, forretningskonsulent i Finansrådet.

Han er dog positiv, hvad angår det lave antal af traditionelle bankrøverier, og at det fortsat falder.

Kombinationen af de gammeldags og de nye digitale bedragerimetoder kan blandt andet være de såkaldte phishingmails. som mange tusinde danskere har prøvet at modtage. Her beder tyvene i en mail modtageren om at oplyse sine NemID- eller konto­oplysninger. På den måde har de fri adgang til mange af folks private oplysninger. Samme fremgangsmåde bruges også via SMS, oplyser Nets.

Hos Finansrådet har denne form for svindel lige så stort fokus som det fysiske tyveri, forklarer Rasmus Engbæk Larsen.

»Vi er meget koncentrerede om, at folk ikke får kompromitteret deres oplysninger. Penge kan erstattes, men det kan oplysninger ikke. De oplysninger, man afleverer til sin bank, skal blive i banken,« siger han.

Allerstørste fokus

Dankortmisbruget er et af de områder, der er allerstørst fokus på hos politiet, forklarer Tormod Christensen. Især fordi det ofte går ud over ældre og svagere medborgere, som er lettere at udnytte.

Han påpeger også, at tallene er svære at dykke dybere ned i, fordi det er vanskeligt at definere, hvor grænserne for økonomisk kriminalitet går.

Men selv om det er et af de helt store fokusområder hos ordensmagten, stiger misbruget altså stadig. Det er blandt andet, fordi det er lettere at sidde hjemme bag en computer­skærm og stjæle folks penge, end det er at røve en bank. Bag skærmen er der nemlig en bred palet af kriminelle mulig­heder, hvor kun fantasien sætter grænser.

Politiets indsats dækker også over både nationale og internationale samarbejder. Her sender de blandt andet tidlige advarsler ud på tværs af landegrænser, hvis der er mistanke om kriminelle, som er på vej videre til et andet land.

»Jeg vil sige, at vi lægger temmelig meget energi i at komme det til livs. Det gør vi, fordi der er meget af det, og fordi det går ud over vores svage borgere. Vi gør rigtig, rigtig meget. Men så man kan altid diskutere, om det er nok,« siger vicepolitiinspektør Tormod Christensen.

Flere kontantløse banker

Bankerne har også taget nye midler i brug for at komme røverierne til livs. Flere og flere bankfilialer bliver kontantløse, og blandt andet øges sikkerheds- og alarmsystemer generelt. I 2007 fik bankerne desuden mulighed for at benytte endnu et våben. Det blev nemlig lovligt for dem at benytte TV-overvågning af områderne omkring hæve­automater. Til sidst har politiet også mulighed for at spore udbyttet, hvis der skulle komme noget uf af det.

Peter Kruse, der er partner og IT-sikker­heds­ekspert i firmaet CSIS Security Group, mener ikke, at den stigende svindel skyldes ringere sikkerhed, men derimod to andre årsager: Dels en generel stigning i folks brug af betalingskort, dels et øget antal kriminelle.

»Der er to elementer. Der er flere kriminelle end nogensinde før. Det andet er, at vi kaster om os med kreditkort. Så man kan forvente at se en stigning over de næste år,« siger han og fortsætter:

»Sikkerheden er uændret. Grund­læggende er det, fordi vi bruger det meget mere, og generelt er der flere terminaler og dermed større risiko for, at kriminelle inficerer dem. Vi bruger kortet mange flere for­skellige steder. Det øger risikoen for, at det kan gå galt.«

Beskyt din kode

Hvis du vil undgå at blive udsat for svindel, er alle enige om et godt, gammelt råd. Nemlig, at man skal beskytte sin kode, når man taster den ind. Og så skal man huske at holde sine oplysninger for sig selv.