Går du ture? Derfor skal du meditere samtidig
Under coronakrisen er folk blevet opfordet til at gå ture. Når du alligevel er ude at gå, kan du prøve gående meditation.
I takt med at fitnesscentre, sportshaller og udendørsaktiviteter lukkede på grund af coronavirus, så har mange danskere fundet andre måder at få motion på. Det er blandt andet ved hjælp af gåture.
Desuden har statsminister Mette Frederiksen også på flere pressemøder opfordret alle til at få luft og gå en tur ud i naturen.
I sig selv er det at gå ret sundt for dig på mange punkter. Men du kan faktisk gøre din gåtur endnu bedre for dig selv ved at prøve gående meditation.
Gående meditation er en pendant til siddende meditation. Det kan foregå på mange forskellige måder enten ved at følge en linje frem og tilbage, gå rundt i en cirkel eller gå en længere strækning, skriver Healthline.
Teknikkerne varierer. Nogle fokuserer meget på deres åndedræt, mens andre også har taget et mantra med fra den siddende meditation til den gående meditation.
Vigtigst er det bare, at du sørger for at sænke farten, da det vil få din hjerne og dine tanker til at gøre det samme.
Formålet med gående meditation er at opnå en følelse af velvære og at være i balance med sig selv, men fordelene ved gående meditation er mange.
I galleriet ovenfor kan du læse om fordelene ved gående meditation.