Galleri: Løve-obduktion skaber international harme

Mange af børnene holdt sig for næsen under dissekeringen. Foto: Calus Fisker/Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag dissekerede medarbejdere fra Odense Zoo en løve på trods af internationalt ramaskrig.

Odense Zoo er gået i København Zoos fodspor, og har bragt sig selv i danske og internationale mediers søgelys, fordi zoo’en har inveteret besøgende med til dissekeringen af en løve, som blev aflivet, fordi, der ikke var lads til den i Odense Zoos løveflok. Da Københavns Zoo sidste år gjorde det samme med giraffen Marius vakte det stor opsigt og kritik fra udlandet. Flere medarbejdere i Københavns Zoo fik dødstrusler.

Denne gang har en underskriftindsamling mod dissekeringen af løven i Odense Zoo i skrivende stund fået 134.000 digitale underskrifter. Samtidig har Odense Zoo modtaget mange harmdirrende beskeder på Facebook fra især engelskskrivende personer.

Det internationale medier har endnu engang dækket sagen, som har været omtalt i blandt andet New York Times, Huffington Post, ABC og en række andre store medier. Engelske Daily betegner i en overskrift dissekeringen som “bizar”.

– Børn gipede af chok og holdt sig for næsen, da en løves indvolde blev fjernet under en kontroversiel offentlig dissektion i en dansk zoo, skriver Daily Mail, der streamede dissekeringen direkte på sin hjemmeside for at give deres læsere mulighed for selv at bedømme, hvad de mente om sagen.

 

Powered by Labrador CMS