Galleri: Kronprinsen mindes ofrene i Auschwitz

Foto: Joel Saget/Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Danmarks kronprins Frederik mindes 70-året for befrielsen af fangerne i Auschwitz-Birkenau ved tirsdagens mindehøjtidelighed i Polen.

For mange mennesker vil tirsdagens mindehøjtidelighed i den nazistiske koncentrationslejr i Auschwitz-Birkenau i Polen uden tvivl blive en følelsesladet dag.

Begivenheden, som mindes 70-års-dagen for befrielsen af i den nazistiske koncentrationslejr i Auschwitz-Birkenau i Polen, har tiltrukket officielle personer fra nær og fjern – heriblandt Danmarks kronprins Frederik.

Ifølge Auschwitz-Birkenau-museets hjemmeside vil dagen blive markeret med en mindehøjtidelighed og 300 overlevende fanger vil stå foran den såkaldte dødsgang.

Kronprinsen får følgeskab af andre kongelige repræsentanter, blandt andre Sveriges kronprinsesse Victoria og Norges kronprins Haakon.

Det var tyskerne, der i 1940 byggede koncentrationslejren i Polen under Anden Verdenskrig, hvor over en million mennesker – hovedsageligt jøder – fra hele Europa blev dræbt.

Det var Den Røde Hær, der den 27. januar 1945 befriede lejren.

Polens præsident, Bronislaw Komorowski, vil også deltage i mindehøjtideligheden.

Newspaq

Powered by Labrador CMS