Fyret efter mere end 40 år
Fra juni er Kirsten Olesen fortid på den danske nationalscene
Efter i mere end 40 år at have haft Det Kongelige Teater som sin hjemmebane, siger nu 73-årige Kirsten Olesen snart farvel til den danske nationalscene.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Det er en sorg
Ledelsen i huset mener angiveligt ikke, at der længere er roller at tilbyde hende, og har taget konsekvensen.
Kirsten Olesen er blev fyret og er fortid fra juni.
– Min tid i en teaterfamilie er forbi, og det skal jeg lige vænne mig til. Det er en sorg, siger Kirsten Olesen til Kristeligt Dagblad.
Hun fortæller dog også, at hun trods afskedigelsen ikke har tænkt sig at indstille karrieren.
Modtog Bodil for debut
Kirsten Olesen blev uddannet fra Odense Teaterskole i 1971.
Og otte år senere debuterede hun på Det Kongelige Teater i forestillingen 'Honning måne', der indbragte hende en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle.