Fynsk station oplever stadig at blive glemt af DSB's tog

Menneskelige fejl er skyld i, at DSB nogle gange glemmer at standse ved Langeskov Station på Fyn

Togforsinkelser - Sådan er dine rettigheder
Togforsinkelser - Sådan er dine rettigheder
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
 
00:00
/
01:17
LIVE
Offentliggjort

DSB glemte sidste år at standse ved Langeskov Station på Fyn 11 gange.

Det skriver TV 2 Fyn.

Det er en meget lille del af de omkring 14.600 årlige standsninger. Men ifølge mediet er der tale om et vedvarende problem, som opstod efter genåbningen af stationen i 2015.

DSB oplyser, at det er menneskelige fejl, der er årsagen til, at der ikke standses hver gang.

- Godt nok træls 

Mediet har talt med Anne Fiber, der er repræsentant for Langeskov Pendlerklub. Hun har selv oplevet at blive efterladt på perronen.

- Jeg har selv oplevet, at toget kørte forbi mig på stationen og også prøvet at være i toget - ovenikøbet sammen med mine børn.

- Det var godt nok træls, og mine børn undrede sig også over, hvorfor vi pludselig skulle have en is på Nyborg Station i stedet for at køre direkte hjem, siger Anne Fiber

DSB glemmer nogle gange at standse ved Langeskov Station, skriver TV 2 Fyn.

Finder en løsning 

Langeskov Station blev oprindeligt åbnet helt tilbage i 1865, men godt 100 år senere blev den nedlagt igen.

Først i 2015 genåbnede stationen med direkte togdrift til Aarhus og København, skriver TV 2 Fyn.

Selv om Anne Fiber har lyst til "mentalt at skrige ind i en pude", når det sker, fortæller hun også, at DSB plejer at være gode til at finde en løsning, når toget en gang i mellem glemmer at standse.

Løsningen sker ved, at det næste tog på strækningen stopper ekstraordinært for at samle glemte passagerer op.

Powered by Labrador CMS