Fyns broer ramt af Egon

Langelandsbroen. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Selvom stormen Egon endnu ikke er kulmineret, så rammer den allerede trafikken – specielt de fynske broer er der grund til at være opmærksom på, hvis man skal ud at køre

Fyns Politi har netop udsendt en pressemeddelelse, hvori man gør status for situationen lige her og nu – men den kan sagtens ændre sig løbende.

Langelandsbroen:
Høje, lette køretøjer skal køre med nedsat hastighed på grund af tværgående vindstød på omkring 21-24 m/s.

Svendborgsundbroen:
Fra kl. 12.00 er det ikke tilladt at køre med høje, lette køretøjer på broen. Forbuddet vil formentlig vare til midt på lørdag aften.  Der er risiko for at broen lukkes helt fra kl. 15.00, da der er varslet risiko for vindstød på mellem 29 og 32 m/s.

Ny Lillebæltbro:
Ingen problemer på nuværende tidspunkt.

Gl. Lillebæltsbro:
Ingen problemer på nuværende tidspunkt.

Powered by Labrador CMS