Fup-side på Facebook: Udgiver sig for elektronik-gigant

En falsk Facebook-side, der udgiver sig for Elgiganten, florerer lige nu.

Sådan ser den falske Facebook-side ud, der udgiver sig for Elgiganten. Foto: Facebook. KLIK VIDERE I GALLERIET OG SE HVORDAN DE FORSØGER AT FUPPE DIG!
Sådan ser den falske Facebook-side ud, der udgiver sig for Elgiganten. Foto: Facebook. KLIK VIDERE I GALLERIET OG SE HVORDAN DE FORSØGER AT FUPPE DIG!
Offentliggjort Sidst opdateret

“Nytåret er lige rundt om hjørnet og hvad med at begynde det nye år med en helt ny iPhone 6s! Vi udlodder 10 iphone 6s som en god start på det nye år!”. Sådan starter et opslag på en Facebook-side, der misbruger både Elgigantens navn og forbrugerne.

Siden er i følge Ekstra Bladet fup og svindel og har intet at gøre med elektronikkæden Elgiganten.

Opslaget er i skrivende stund “liket” 22.500 gange, mens opslaget er delt næsten 21.000 gange. Gup-siden på Facebook har godt 5.500 følgere.

Elgiganten er godt trætte af fup-siden:

– Vi er bekendt med den falske side, og vi har også været i dialog med Facebook, så forhåbentlig er den lukket inden for kort tid. Det er en problematik, som rammer alle i branchen fra tid til anden, men det er mildt sagt drønirriterende, siger pressechef Frederik Danvig til Ekstra Bladet.

Hvorvidt Elgiganten vil politianmelde Facebook-siden ønsker pressechefen ikke at svare på.

Hvis du vil være sikker på, at du er inde på den rigtige Elgiganten-side på Facebook, så kan du få et “flueben-mærkat”, der viser at siden er autentisk.

Powered by Labrador CMS