Fundet livløs
Den 65-årige franskmand Francois Camille Abello blev fundet i sin fængselscelle.
Den 65-årige Francois Camille Abello blev torsdag fundet livløs i sin celle i et fængsel i Indonesiens hovestad Jakarta.
Søndag blev han erklæret død efter tre dages behandling.
Det mistænkes, at der var tale om selvmord, skriver BBC.
Da han den 65-årige blev anholdt på et hotelværelse i Jakarta, fandt politiet ham sammen med to mindreårige piger.
Men politiet kom til at gøre endnu værre fund på den 65-åriges computer. Den gemte nemlig på videoer, hvor Francois Camille Abello deltog i seksuelle overgreb på intet mindre end 300 mindreårige i alderen fra 10 til 17 år.
Det er politiets tese, at den 65-årige lokkede børn på gaden ind på sit hotel med løfter om penge, hvis han måtte fotografere dem. På hotelværelset udviklede det sig seksuelt, og hvis barnet nægtede, blev det udsat for vold.
Hvis den 65-årige blev dømt, stod han til livstid, kemisk kastration eller muligvis dødsstraf.
Mandag kom det frem, at Francois Camille Abello var død af en fraktur på nakken, der har blokeret luftvejene. Politiet mener, at der er tale om selvmord.
Det er dog ikke konkluderet endnu, da politiet står foran en større efterforskning af den 65-åriges død.