Fuld mand på knallert skadede betjent

En mand fra Slagelse skadede en politibetjent, da han accelerede hen mod betjenten.

En betjent blev skadet efter, at et sammenstød med en knallertkører i høj fart. Knallertkøreren blev sigtet for vold mod politiet, spirituskørsel og andre færdselsovertrædelser. Foto: Arkiv
Offentliggjort Sidst opdateret

På Sorøvej mellem Slagelse og Sorø opdagede en politipatrulje en mand på knallert i høj fart. Faktisk i så høj fart, at det overskred fartgrænserne.

Men, hvad der var synes som en mindre forseelse, udviklede sig til at blive ret omfattende. Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Kørte mod betjent

På Sorøvej målte en politipatrulje farten på en mand på knallert. Da det viste sig, at den var langt over det tilladte, besluttede patruljen sig for at henvende sig til ham.

Men her fik politiet deres sag for.

Manden, der heller ikke bar hjelm under kørslen, havde ikke i sinde at stoppe på trods af, at patruljen bad ham om det. Knallertføreren accelerede hen mod den ene betjent, som fik skubbet til knallertføreren. Det fik ham til at stoppe.

Kørt hønefuld

Knallertføreren, en 57-årig mand fra Slagelse, fik foretaget en alkometertest, som viste, at han havde indtaget alkohol i så store mængder, at promillen var for høj til at køre.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Desuden fandt patruljen ud af, at knallerten hverken var indregistreret eller forsikret.

Den 57-årige mand blev anholdt for spirituskørsel og en række andre færdselsovertrædelser. Men da betjenten havde pådraget sig mindre skader ved sammenstøddet med knallerten, blev han også sigtet for vold mod politiet.

Manden blev dog løsladt, da han havde fået taget en blodprøve.

Powered by Labrador CMS