Fuld mand fik togene standset
En 66-årig mand var skyld i, at togdriften onsdag aften blev stoppet syd for Aalborg.
Onsdag aften blev Nordjyllands Politi kontaktet af en kvinde, der forgæves havde forsøgt at få en 66-årig mand til at flytte sig fra togskinnerne, som han opholdt sig på.
Det fik politiet til at indstille togdriften. Det skriver Nordjyske.
Vagtchefen ved Nordjyllands Politi forklarer avisen, at togtrafikken syd for Aalborg blev stoppet i fem minutter af hensyn til mandens sikkerhed.
– Vi fik fat i gutten. Han var beruset og havde forvildet sig derud og var faldet. Vi fik ham bragt i sikkerhed, og så fik han en kraftig reprimande om, at det nok var en dårlig idé at være derude, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Per Jørgensen.
Sådan er reglerne for færdsel ved togspor
Kørsel over jernbanespor
Du må ikke køre over jernbanesporet:
- Når signalanlægget viser, at du har pligt til at standse
- Når bommene er lukkede
- Imens bommene lukkes eller åbnes
- Hvis jernbanepersonale signalerer, at toget nærmer sig
Færdselsregler for gående
Du må ikke gå over jernbanesporet:
- 10 Stk. 7. På steder, hvor færdslen reguleres af politi eller ved signalanlæg, må kørebane og cykelsti kun betrædes, når signal, der gælder for den gående, viser grønt lys, eller når det ved politiets tegngivning tilkendegives, at færdslen er fri i den gåendes færdselsretning.
Du får en bøde på minimum 500 kroner, hvis reglerne overtrædes.
Færdsel over jernbanespor m.v.
- 5. Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørsel må ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsning om nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres, skal dette ske uden unødigt ophold.
- Stk. 2. Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel, når:
– pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg,
– bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åbnes, eller
– jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig. - Stk. 3. Standsning skal ske i betryggende afstand fra sporene og før signal eller bom.
- Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også for passage af andre overkørsler samt for kørsel på eller over spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende uden at være afgrænset derfra.
Du får et klip i kørekortet, hvis disse regler overtrædes. Derudover får du en bøde på minimum 1.000 kroner.
Kilde: Lokaltog.dk, Uddrag af lovgivningen