Fuld mand dømt for at true Mette F.

Manden erkender at have alkoholproblem, men havde ikke til hensigt i true nogen, siger han

Offentliggjort Sidst opdateret

Er det en trussel mod Mette Frederiksen (S) på baggrund af hendes politiske udtalelser, hvis man, mens man er meget fuld, siger, at man vil slå den danske statsminister ihjel?

Ja, siger en enig domsmandsret i Retten i Glostrup tirsdag.

Retten har kendt en 53-årig mand skyldig i truslen, som faldt den 29. september 2021. 

Og ytringen koster ham tre måneders fængsel.

Har livestreamet

Manden har i en periode livestreamet via YouTube, hvor personer kan følge hans kanal, se hans direkte udsendelse, stille spørgsmål og sende ham donationer.

Men denne dag - den 29. september 2021 - var han efter eget udsagn plørefuld, da han kørte i et mobilhome - altså et køretøj, der også kan bruges til beboelse - på vej fra Flensborg til København.

"Hvad skal du lave i dag", læser en mekanisk stemme op for ham. Det er en af hans følgere, der spørger i kommentarfeltet.

- Jeg vil ikke slå nogen ihjel.

- I'm going to kill the prime minister of Denmark, lyder svaret fra den tydeligt meget fulde mand.

Den snøvlende tale høres i videoen, som politiet efterfølgende har sikret sig, og i retslokalet tirsdag erkender den 53-årige at have sagt, at han ville slå statsministeren ihjel.

Men det var ikke en trussel, siger han. Det skal ses i sammenhæng, mener både han og forsvarer Ulrik Sjølin, der fremhæver, at den 53-årige et minut senere i videoen trækker i land.

- Jeg vil ikke slå nogen ihjel.

En fuld mand er blevet dømt for at true statsministeren.
En fuld mand er blevet dømt for at true statsministeren.
Powered by Labrador CMS