Fryser folk ned

Den tidligere realitystjerne har gang i en spøjs beskæftigelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er løbet meget vand gennem åen siden ’Erik og Anni goes to Hollywood’, der blev sendt første gang i 2008 på Kanal 4.

50-årige Anni Fønsby er siden blev direktør i wellness-kæden ’La Concordia’, der ejes af hendes mand, René Brinch Jørgensen.

De har været ægtefolk i fire år.

Det fortæller hun til Newsbreak.dk ved premieren på ’Love Again’ onsdag aften i Moviehouse Hellerup.

Kuldebehandling

- Jeg fryser folk ned. Det hjælper mod inflammation i kroppen, opstrammer huden og mindsker appelsinhud, fortæller den tidligere realitystjerne om behandlingsformen, der foregår i en såkaldt cryosauna, hvor huden udsættes for kuldebehandling.

Anni Fønsby holder dermed skruen i vandet.

Ulovlig bordeldrift

Det gør hun på trods af en fængselsdom for ulovlig bordeldrift i 2011, hvor hendes og eksmanden, den tidligere IT-milliardær Erik Damgaards, etårige datter Victoria afsonede dommen sammen med moren i Horserød Statsfængsel.

- Det går godt sammen med, at foråret er på vej, lyder det fra Anni Fønsby, der på lørdag skal markere sin og mandens bryllupsdag.

- Så skal vi spise på vores yndlings-restaurant ’Mielcke & Hurtigkarl’ i Frederiksberg Have, siger hun.

Anni Fønsby kan fejre bryllupsdag på lørdag.
Anni Fønsby kan fejre bryllupsdag på lørdag.
Powered by Labrador CMS