Frygtet sygdom mere smitsom end antaget

Husdyr-MRSA spreder sig lettere end tidligere antaget. Det skyldes en bakterie.

Husdyr-MRSA er især kendt for at smitte fra svin til landmand. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix)
Offentliggjort Sidst opdateret

Forskere fra Statens Serum Institut har gjort en skræmmende – men vigtig – opdagelse.

MRSA-bakterien smitter nemlig i nogle tilfælde lettere, end man hidtil har troet. Det skriver instituttet i en pressemeddelelse.

Det skyldes at husdyr-MRSA kan blive inficeret med en bakterievirus, en såkaldt bakteriofag. Det gør, at stafylokokkerne lettere kan smitte til mennesker, der ikke har direkte kontakt til dyr:

– Vores studie viser, at husdyr-MRSA, der bærer rundt på virussen, har en meget bedre evne til at sprede sig til hospitalspatienter og plejehjemsbeboere end almindelige virusfri husdyr-MRSA. Det er noget, vi skal tage alvorligt, da ældre og immunsvækkede personer har en øget risiko for at udvikle alvorlige infektioner, siger seniorforsker Jesper Larsen fra SSI, der har ledet den nye undersøgelse.

MRSA er særligt kendt for ikke at kunne behandles med den normale medicin mod stafylokokker – penicillin.

Der er de seneste år konstateret mellem 3000 og 4000 MRSA-tilfælde årligt i Danmark.

Kommer stadig oftest fra svin

Selv om forskerne har konstateret, at husdyr-MRSA lettere kan spredes til folk, der ikke har kontakt til dyr, er det dog stadig kun i relativt få tilfælde, at det rent faktisk sker:

– Heldigvis viste det sig, at det kun er en mindre gruppe af husdyr-MRSA, der er modtagelig over for virussen. Og selv om de spreder sig bedre end almindelige virusfri husdyr-MRSA, er der ikke noget, der tyder på, at de kan overleve eller sprede sig selvstændigt blandt mennesker, siger Jesper Larsen.

Dette kan dog ændre sig i fremtiden, lyder det:

– Vores resultater viser, at svin stadig udgør den vigtigste kilde til infektioner med husdyr-MRSA blandt mennesker. Men det kan ændre sig, hvis der sker en yderligere tilpasning af husdyr-MRSA til mennesker. Derfor er det selvfølgelig noget, vi følger nøje i forbindelse med vores MRSA-overvågning, siger Anders Rhod Larsen, leder af Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens på SSI.

Hvad er MRSA?

MRSA står for Methicillin resistente Staphyloccocus aureus. Bag det kringlede navn gemmer sig dog en ret almindelig bakterie:

– MRSA er en resistent variant af den hele almindelige stafylokok-bakterie, som 30 til 50 procent af alle danskere render rundt med i næsen, siger Robert Leo Skov, overlæge og områdechef for Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne

– De fleste, der smittes med MRSA vil være raske smittebærere. Det betyder, at de har bakterien på sig, typisk i næsen og på huden men mærker ikke noget til den og har ikke tegn på infektioner.

Når der opstår infektioner med MRSA, vil de typisk vise sig som infektioner i huden, for eksempel som børnesår og bylder. MRSA infektioner skal på grund af bakteriernes resistens behandles med specialantibiotika.

MRSA er altså en lidt mere ”besværlig” bakterie, fordi den ikke kan behandles med almindelige antibiotika. Den opfører sig som en normal stafylokok.

– Stafylokokker gør os ikke noget, hvis vi har hele (intakte) slimhinder og hud. Stafylokokken tager fat, hvis den kommer ind under huden – for eksempel ved brystbetændelse, eller hvis man stikker sig på en rosentorn i haven, eller slår sig så hud-barrieren brydes – så er der skabt indgangsport til bakterien.

– Den ses i alle aldre, men hos svækkede kan det give alvorlige infektioner. Det ses ofte hos ældre mennesker, som i forvejen har et svækket immunforsvar.

Alvorsgraden afhænger altså af, hvor stærkt et immunforsvar, man har.

Man kan bære rundt på den i lang tid. Bærertilstanden fjernes med en speciel antibiotika-creme.

Den smitter ved tæt, tæt kontakt – mellem familiemedlemmer eller på sygehuse.

Opdager man MRSA på et sygehus, vil man i første omgang skærpe hygiejnen – håndvask er helt essentiel.

– Det giver sig selv, at vi vil ikke have bakterierne spredt på sygehusene.

Powered by Labrador CMS