Frygtet sygdom dræner kroppen for væske: Sådan undgår du et festfyrværkeri i undertøjet
Den voldsomme sygdom kan tvinge dig til en indlæggelse.
Senest har stakkevis af hotelgæster måtte kapitulere til toilettet efter at være blevet ramt af den frygtede roskildesyge. Det kan være svært at forstå, hvad roskildesyge egentlig er – derfor har vi samlet en guide, der gerne skulle forklare, hvad det er egentlig er.
Sygdommen er kendt som roskildesyge, fordi den første gang blev registreret i 1936. Og ja, det var i byen Roskilde, at tilfældet blev registreret. Rent teknisk er sygdommen også kendt som norovirus.
Hvorfor er roskildesyge i fødevarer?
Sygdommen kan opstå lige fra produktionen af fødevarer til den ligger på tallerkenen foran dig. Det skyldes, at sygdommen ofte spredes via forurenet vand eller hvis en syg medarbejder overfører sygdomsbakterier til maden.
Det er særligt på buffeter og andre steder, hvor der er mange i kontakt med fødevarerne, at du er i risikogruppen for at blive ramt af roskildesyge.
Hvor nemt smitter roskildesyge?
Sygdommen er meget smitsom. Får du bare i kontakt med ganske få partikler, så kan du både smitte og blive smittet. Det er normalt, at 30 til 80 procent af dem, der bliver smittet også bliver syge. Smitten sker særligt gennem direkte eller indirekte kontakt med afføring eller afføring fra en person. Det betyder i praksis, at har en person ikke fået vasket hænderne ordentlig efter et toiletbesøg, så er du i risikogruppen. Men det kan også være, at vedkommende bare har rettet på sit undertøj eller har ordnet vasketøj.
Sygdommen kan også smitte indirekte – det er særligt i køkkener, hvor der er meget udstyr, der løbende skal gøres grundigt rent. Norovirus kan smitte i op til 48 timer efter, at man er blevet rask. Fødevarestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at op mod halvdelen af alle fødevarerelaterede sygdomme skyldes norovirus.
Hvad er symptomerne på roskildesyge?
Hvis du er ramt af roskildesyge, så er symptomerne meget tydelige. Du vil opleve kvalme, pludselig og voldsom opkastning, vandig diarré, mavepine og mavekramper. Der er også andre, der vil opleve, at de får let feber, kuldegysninger, hovedpine og ikke mindst smerter i led og muskler.
Der vil typisk være en periode, hvor du er smittet af sygdommen, inden den bryder ud. Man vil typisk opleve at være syg i 24 til 60 timer. I løbet af den sygeperiode vil man opleve, at der er et stort væsketab. I yderste tilfælde kan man blive nødsaget til at lade sig indlægge for at få væsketilførsel. Der er tidligere registreret dødsfald efter væskemangel, men dette er yderst sjældent – og rammer oftest ældre, syge og svækkede personer.
Hvordan undgår man at blive syg af roskildesyge?
Du skal aktivt vaske hænder grundigt. Du bør ikke lave mad til andre, hvis du er smittet. Du skal skylle al mad grundigt før brug – særligt frugt og grønt. Du skal koge frosne bær.
I galleriet øverst kan du se, hvilke fødevarer der særligt smitter.