Frygtet bande er rykket ind i endnu en by

Indvandrerbanden Black Army, der har voldt politiet i blandt andet Vollsmose og Næstved store problemer, er nu ved at manifestere sig i endnu en dansk by. Nemlig Aarhus.

Billedet er ikke fra Aarhus, men viser et Black Army-tilholdssted. Arkivfoto: Local Eyes
Offentliggjort Sidst opdateret

Indvandrerbanden Black Army, der har voldt politiet i blandt andet Vollsmose og Næstved store problemer, er nu ved at manifestere sig i endnu en dansk by. Nemlig Aarhus.

Det fortæller Østjyllands Politi til DR Østjylland, efter ordensmagten har afsløret en lejlighed i Gellerup, der blev brugt til at sælge store mængder hash fra. I denne lejlighed fandtes desuden våben og Black Army-markeret tøj.

Truslen kommer – for Aarhus – som et lyn fra en klar himmel. Landets næststørste by har i lang tid været mere eller mindre bande-fri – hvis man da ikke lige regner rocker-grupperingerne med.

Intet samlet sted

DR Østjylland skriver, at politiet ikke mener, grupperingen har et samlingspunkt i Aarhus – endnu.

– Vores primære opgave er jo at sikre, at den her bande ikke udvider og ikke får held til at hverve flere medlemmer, siger vicepolitiinspektør René Raffo fra Østjyllands Politi ifølge DR.dk.

Black Army er startet i Odenses indvandrer-fyldte bydel Vollsmose, og har efterfølgende udvidet markant over hele landet. Banden findes således også i Herning, København og Næstved.

I sidstnævnte tilfælde havde ordensmagten så store problemer, at man måtte nægte adgang og ophold til bandens opholdssted i byen, fordi der blev udvekslet skud mellem Black Army og bandens hovedrivaler: Rockerne fra Bandidos.

Powered by Labrador CMS