Frygter du anoreksi hos en pårørende? Hold øje med dette
Anoreksi er en sygdom med mange ansigter. Her kan du lære mere om den.
Anoreksi. Mon ikke, du har hørt ordet mange gange. Men hvad er anoreksi?
Det kan du få svaret på her.
Anoreksi er en spiseforstyrrelse – en psykisk lidelse. Lider man af anoreksi, har man et urealistisk og usundt billede af sin figur, sin vægt og til mad.
Udover at forsøge at spise så lidt som muligt ses også overmotionering og indtagelse af både slankemidler og afføringsprodukter.
Det er en sygdom, der fortrinsvis rammer unge piger mellem 12 og 24 år.
Hvorfor får man anoreksi?
Der kan være forskellige årsager til, man udvikler anoreksi – og altså ikke en bestemt grund.
Ifølge en pjece fra Region Midtjylland om emnet, skelnes der mellem disponerende, udløsende og fastholdende faktorer.
Den disponerende faktor karakteriseres som en grundlæggende sårbarhed hos den enkelte.
Den biologiske ved, at der kan være en forhøjet risiko, hvis der er psykiske lidelser i familien.
De sociale faktorer, der kan spille ind, kan være belastet opvækst eller skelsættende begivenheder som skilsmisse eller dødsfald.
Endelig er der de psykologiske faktorer, der kan beskrives som dårligt selvværd, perfektionisme eller en ‘tvangspræget personlighed’.
Hvordan defineres anoreksi?
Anoreksi defineres ifølge Region Midtjylland ved et vægttab, der bevirker, man bliver undervægtig. Det defineres som 15 procent under ens normalvægt. For kvinder svarer det til et BMI-tal på 17,5 eller derunder.
Der er anderledes BMI-grænser hos unge, mænd og børn.
Anoreksi defineres også ved, man har en forkvaklet opfattelse af kroppen – at man nærmest bliver panisk angst for at bliver fed. Man bliver besat af sin vægt.
Fysisk kan det også medføre, at for eksempel ens menstruation går i stå. Sexlysten daler også.
Manglende sygdomserkendelse er også almindeligt.
Fysiske symptomer på Anoreksi
Der kan være flere symptomer på sygdommen. Blandt dem store vægtsvingninger, mavesmerter, overbelastningsskader (på grund af motion) og en forstyrret saltbalance, der kan føre til kramper i musklerne og hjertesvigt.
Pyskiske symptomer
Blandt dem ses et øget behov for kontrol. Uanset om det er motion, (skole)arbejde eller kalorieindtag.
Også den sociale adfærd ændres.
Derudover den tidligere omtalte sygdomsfornægtelse.
Diagnose og behandling
Anoreksi kan diagnosticeres hos psykiater eller egen læge.
I Region Midtjylland udredes og behandles man hos Center for spiseforstyrrelser.
Behandlingen deles her op i tre:
Reernæring: Der skal sørge for, at personens behov for ernæring dækkes – gerne med støtte til at spise.
Psykoterapeutisk behandling: For eksempel psykoterapi og at afdække den psykologiske årsag til spiseforstyrrelsen.
Medicinsk behandling: Gives ved eventuelle baggrundssygdomme som depression.
Mistanke om anoreksi
Hvert år får cirka 550 danskere stillet diagnosen anoreksi. (Kilde: Sundhed.dk).
Har du mistanke om, at du – eller en pårørende – lider af anoreksi, opfordres til at søge informationer om sygdommen.
Det kan du blandt andet gøre hos Telefonrådgivning for spiseforstyrrelser. Her kan du helt anonymt ringe på telefon 2137 0193.
Du kan læse meget mere om anoreksi og spiseforstyrrelser HER.