Frygteligt syn: Kælder fyldt med lig skåret i småstykker
Dagen efter vidste politiet stadig ikke, hvor mange lig, der var i den blodige kælder.
Flere lig er blevet fundet parteret i en kælder i den nyligt overståede weekend. Gerningsstedet var så blodigt, at politiet dagen efter ikke vidste, hvor mange der var blevet dræbt.
Statsadvokaten kunne søndag kun sige, at mindst to mennesker var blevet myrdet inde i hjemmet. Det skriver CBS Boston.
Politiet tæller lig
Lørdag løb en kvinde ud på vejen og stoppede en billist, da hun havde fundet flere lig i kælderen. Hun ringede herefter til politiet for at anmelde den grusomme forbrydelse. Da politiet kom ud til hjemmet, blev de ifølge flere kilder mødt af en meget blodig kælder med flere parterede kroppe.
Da statsadvokaten udtalte sig til pressen næste dag, vidste politiet stadig ikke, hvor mange lig, der var tale om. Ja, det krævede endda en retsmediciner at finde ud af puslespillet.
– Gerningsstedet er meget svært lige nu. Det er ret rodet, fortalte distriktsadvokaten Jon Blodgett og fortsatte:
– Vi gør vores bedste for at komme igennem det. Det tager tid. Retsmedicineren er på vej, og vi bruger alle vores ressourcer til at finde ud af, hvad der præcist er sket.
Politiet kendte allerede hjemmet
Gerningsstedet var så blodigt, at det krævede mange ressourcer fra både lokalpolitiet og statspolitiet for at finde ud af, hvor mange lig, der var i hjemmet. Søndag aften kunne de dog forlade huset.
Politiet har nu meddelt, at der er tale om to personer: En mand og hans kæreste. De er begge blevet fundet skuddræbt. Politiet har allerede to mistænkte, som de har udsendt en arrestordre på, da de kan være bevæbnede. Ofrene kendte de mistænkte.
Politiet kendte allerede hjemmet. Det er derfor sikkert, at mordene ikke var tilfældelige.
– Der har været hændelser før, hvor politiet var nødvendig, siger Blodgett.