Frustreret chaufførs cyklist-opråb hitter på nettet
Lastbilchauffør med stærk opfordring til at putte lys på cyklen for at undgå højresvingsulykker
En lastbilchauffør ved navn Marinus’ opfordring til alle cyklister, bliver lige nu delt hastigt gennem Facebook-gruppen Politirapporten Østjylland. Marinus kører som skraldemand i Aarhus og på Djursland, og han har sendt en påmindelse ud til alle cyklister om, at det nu er begyndt at være mørkt i de tidlige morgentimer, og at det derfor er vigtigt at huske lygterne, hvis man skal tidligt ud at træde i pedalerne. Det er der nemlig mange, der ikke husker, beretter han. Og cyklister uden lys er uhyggeligt svære at få øje på oppe fra en lastbils førersæde, og det giver Marinus et indblik i med et billede taget af en anden lastbilchauffør, som viser, hvor svært det kan være at få øje på en cyklist uden lys på.
– I SKAL SØRME FÅ LYGTER/REFLEKSER MED JER! vi ønsker ikke at ramme folk med vores lastbiler men i er meget svære at få øje på hvis i ikke husker det, det sidste vi ønsker er flere højresvings-ulykker. hvis i vil se hvordan det ser ud fra lastbilen så har jeg delt et billede fra en anden chauffør som har en cyklist liggende på siden af sig men man skal kigge rigtig godt for at se ham i spejlet, skriver Marinus i et opslag på siden, der lige nu er blevet delt over 400 gange.
Opslaget har fået masser af rosende ord med på vejen fra Facebook-brugere, der bakker op om Marinus’ opfordring.
Billedet kan ses i toppen af artiklen.