Frisør fortryder muligvis denne klipning

Det blev dyrt.

Kunden blev klippet færdig. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

En frisør modtager inden længe en bøde på 10.000 kroner for at overtræde en af de særlove, der er indført for at holde coronavirus covid-19 stangen i Danmark.

Midt- og Vestsjællands Politi skriver i døgnrapporten for kredsen, at politiet torsdag klokken 14.11 tog et smut til Jyllingecentret, efter at man havde fået et tip om, at en frisørsalon havde åbent trods reglerne, der sagde det modsatte.

Patruljen kom til stedet og kunne konstatere, at en frisør ganske rigtigt var igang med at klippe en kunde, og politiet mente, at det måtte ses som en overtrædelse af coronalovgivningen.

Kunden slap heldigt fra sagen, da vedkommende blev klippet færdigt, før personalet blev bedt om at aflyse fremtidige aftaler og holde salonen lukket for kunder, så længe loven siger det.

Powered by Labrador CMS