Annonce
Frisk overhaling kostede bilen
En 26-årig accelerede tirsdag aften voldsomt lige foran en politipatrulje
Annonce
E 26-årig bilist i en Mazda valgte det forkerte tidspunkt at lave en voldsom overhaling. Sent tirsdag kom han kørende ad Næstved Landevej ved Fuglebjerg, da han besluttede sig for, at han ville forbi bilen foran. Han accelererede meget kraftigt og overhalede.
Manden lige bag den 26-årige kørte en af politiets patruljevogne, og politiet valgte efter overhalingen at stoppe den 26-årige.
Det viste sig, at den 26-årige slet ikke burde have kørt bil, da han ikke har noget kørekort. Det har han dog set stort på før, hvor politiet også har stoppet ham bag rattet på en bil.
Annonce
Denne gang valgte politiet derfor at snuppe mandens bil, der nu er beslaglagt, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.