Friheden bygger nyt til de små

Tivoli Friheden bygger nyt børneområde for otte millioner. Animation: Tivoli Friheden
Offentliggjort Sidst opdateret

Tivoli Friheden bygger nyt børneområde for otte millioner kroner

Tivoli Friheden åbner for 2015-sæsonen onsdag den 1. april, og det bliver med en ny forlystelse til de mindste. Forlystelsesparken skriver i en pressemeddelelse, at vinteren er gået med at udvikle en helt ny område kaldet Bille-By. Bille-By ligger ved siden af det store Pariserhjul, og indeholder nye forlystelser særligt rettet mod familier med mindre børn fra omkring tre til otte år. Her vil børnene kunne tage et kørekort i køreskolen, og køre rundt i byen.

– I Bille By er fantasi-temaet ”insekter med et menneskeligt ansigt”, og det sætter virkelig sit præg på området, hvor der overalt langs vejene i byen, dukker insekter op i mega-størrelse – bl.a. flittige myrer, langsomme snegle og søde mariehøns, skriver Tivoli Friheden.

De helt små børn – ca. 3-5 årige – får deres helt egen bane, hvor de kan køre frit rundt og få den allerførste oplevelse af at være chauffør i egen bil.

Udover kørebanerne består området også af forlystelsen Græshoppen. Her kan alle, der er over 90 centimeter høje få en hoppe- og snurretur i op til 12 meters højde.

 

Powered by Labrador CMS