Fremgang: Færre bliver ofre for røveri

Foto: Scanpix

Sidste år faldt antallet af anmeldte røverier markant i forhold til året før

Det går faktisk ret godt med at bekæmpe kriminaliteten i Danmark, mener rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg på baggrund af Rigspolitiets nøgletal for 2014, der offentliggøres i dag. De viser bl.a., at antallet af anmeldte røverier faldt fra 2.038 i 2013 til 1.345 sidste år.

Det samlede antal anmeldelser om overtrædelser af straffeloven sidste år var 337.062, og selv om tallet er svimlende højt, er det faldet med 6,7 pct. i forhold til 2013. Trækker man en historisk linje, skal man tilbage til 1980erne for at finde et tilsvarende lavt niveau.

»Til gengæld er det mindre opmuntrende, når man ser på IT-kriminalitet og økonomisk kriminalitet,« siger Jens Henrik Højbjerg.

For mens den såkaldte borgernære kriminalitet samlet set tog et stort dyk, steg f.eks. antallet af anmeldelser af bedrageri med 23 pct. Mest markant steg databedrageri fra 2.421 til 5.628 anmeldte tilfælde. Netop databedrageri bliver et af indsatsområderne i 2015 for det nationale Cyber Crime Center i tæt samarbejde med politikredsene, understreger rigspolitichefen.

Alligevel mener han, at der overordnet set er grund til at glæde sig over udviklingen i 2014. De mange indbrud i private boliger, som typisk efterlader beboerne med en blanding af mismod, mistillid og vrede, faldt fra 41.919 anmeldelser i 2013 til 36.841 i 2014.

Samtidig faldt antallet af stort set alle former for røverier. Antallet af anmeldte hjemmerøverier, der er et skrækeksempel på krænkelse af privatlivets fred, faldt f.eks. fra 220 til 210.

»Hovedparten af de hjemmerøverier handler om, at nogle kriminelle har opkrævet penge hjemme hos andre kriminelle ved inddragelse af narkogæld eller dummebøder. Ikke-kriminelle bliver ramt i forsvindende få tilfælde,« siger rigspolitichefen.

Moderne metoder

Samtidig faldt antallet af røverier mod pengeinstitutioner fra 48 til 21. Tal fra Finansrådet viser også, at antallet af bankrøverier er faldet støt fra 221 tilfælde i 2000. Forklaringen er ifølge rigspolitichefen bedre sikring, kontantløse kasser og overgangen til det pengeløse samfund med bl.a. kreditkort og betaling via mobiltelefon.

Omvendt udgør den teknologi et lukrativt marked for de såkaldte tricktyve, som bl.a. aflurer koder og franarrer folk dyre telefoner. Anmeldelserne af tricktyverier steg sidste år med hele 189 pct.

En del af forklaringen på nedgangen i den samlede kriminalitet, især den der direkte rammer den enkelte borger, er ifølge Jens Henrik Højbjerg en analytisk tilgang til kriminaliteten: Politiet forsøger at finde mønstre i de mange tilfælde, som kan bruges til at målrette forebyggelsen og efterforskningen.

Men en del af forklaringen er også strømninger, hvor politiets indsats alene ikke er afgørende. Eksempelvis er ungdomskriminaliteten faldet støt siden 1990erne, viser Justitsministeriets undersøgelser.

En anden større strømning er den frie bevægelighed inden for EU og de omrejsende kriminelle, som tegner sig for en stor del af de stadig mange indbrud, der begås i Danmark.

»De er svære at få fat på, fordi de er mobile, fordi vi ikke kender deres identitet, og fordi de er meget velorganiserede,« siger rigspolitichefen.Apropos graden af organisering er russisk, albansk eller italiensk mafia så til stede i Danmark?»Nej. Dels fordi vi er et lille og åbent samfund. Dels gør vi meget for at sikre, at de aldrig har fået fodfæste her i Danmark. Sidste forår var jeg på besøg i Albanien, hvor vi har en forbindelsesofficer, og jeg får snart besøg af den albanske rigspolitichef,« fortæller Jens Henrik Højbjerg.

Omstridte trafikbøder

Endnu en markant udvikling er et fald på godt 27 pct. i antallet af sigtelser for hastighedsovertrædelser, fra ca. 292.000 i 2013 til 211.000 i 2014.

»Vi er helt sikre på, at det skyldes vores tilstedeværelse og kontrol, og at folk har lettet foden fra speederen. Folk mærker, at det koster, hvis man ikke kører ordentligt. Og det er bestemt en udvikling, som vi kan glæde os over,« siger rigspolitichefen.

I 2015 skruer politiet yderligere op for indsatsen. 75 nye fartkontrolbiler ruller ud på vejene i denne måned, og antallet af såkaldte ATK-vogne når op på 100. Samtidig træder nye regler i kraft, så bøden ikke går til føreren af bilen, men til ejeren.

»Da jeg begyndte som rigspolitichef 1. januar 2009, havde der i 2008 været 425 trafikdræbte. Dengang sagde mange, at politiet ikke gjorde nok. Nu – hvor antallet er mere end halveret – mener nogle, at vi gør for meget. Det har været meget interessant at følge den udvikling i debatten,« siger rigs­politichefen.

Regeringen har i finansloven for 2015 beregnet bødeindtægter for 2,4 mia. kr, hvilket er 600 mio. kr. mere end i 2014. Af den grund har især borgerlige politikere beskyldt regeringen for at spekulere i bøderegn.Når I nu sender flere vogne på gaden, handler det så også om, at der skal skaffes flere bødeindtægter?»For os handler det kun om, at vi skal forebygge trafikuheld, dræbte og tragedier. Det koster ufatteligt meget, når et menneske bliver lemlæstet i trafikken,« siger Jens Henrik Højbjerg og fortsætter:

»Derfor er det skævt, når folk siger: »Hvorfor går du ikke ud og fanger en rocker i stedet?« Det gør vi faktisk også, men det er også meget vigtigt at sørge for, at folk ikke kører over for rødt, eller at folk ikke bliver kørt over, fordi de ikke har lys på. Og det virker rent faktisk, når folk får en kontant afregning.«