Frederikke scorer hovedrolle

Filmatiseringen af romanen "Den, der lever stille" får premiere i 2023. Bodil-vinder Frederikke Dahl Hansen spiller hovedrollen som Leonora Christina Skov

Offentliggjort Sidst opdateret

Den 28-årige Limboland-skuespiller Frederikke Dahl Hansen kan næste år opleves på de danske biograflærreder i sin hidtil største rolle.

Det oplyser Nordisk Film i en pressemeddelelse.

Hun har nemlig landet hovedrollen i filmatiseringen af succesforfatteren Leonora Christina Skovs selvbiografiske roman "Den, der lever stille".

Romanen var forfatterens gennembrudsroman og sikrede hende i 2019 boghandlernes pris, De Gyldne Laurbær.

Kæmpede med social arv

Filmen portrætterer den unge Leonora Christina Skov i tiden mellem 2005 og 2015.

Det var en periode i hendes liv, hvor hun kæmpede med at bryde fri fra den sociale arv.

Som blot 18-årig vandt Frederikke Dahl Hansen en bodilpris for bedste birolle for rollen som Maria i ungdomsfilmen "You & Me Forever" i 2012.

Derudover har hun for nylig spillet med i Xee-serien "Limboland" og DR3-serien "Nola".

Optagelserne til filmatiseringen af "Den, der lever stille" er netop begyndt på Fyn, og filmen får premiere i de danske biografer i 2023. Det øvrige cast er endnu ikke offentliggjort.

Den 28-årige Limboland-skuespiller Frederikke Dahl Hansen har landet rollen som forfatter Leonora Christina Skov i filmatiseringen af forfatterens selvbiografiske og prisvindende roman 'Den, der lever stille'.
Den 28-årige Limboland-skuespiller Frederikke Dahl Hansen har landet rollen som forfatter Leonora Christina Skov i filmatiseringen af forfatterens selvbiografiske og prisvindende roman "Den, der lever stille".
Powered by Labrador CMS