I dag er det præcis 90 år siden den første kommando blev blev hejst på Kongeskibet Dannebrog.
Et jubilæum, der blev 'tyvstartet' og fejret allerede onsdag med deltagelse af dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og kronprinsparret.
Tog turen på 'gåben'
Annonce
Måske fordi jubilæet kolliderer med kronprins Frederiks 54 års fødselsdag, som ligeledes er i dag.
Om kongeskibet Dannebrog
Dannebrog blev bygget i 1931-1932 på Orlogsværftet i København, som afløser for det forrige kongeskib hjuldamperen Dannebrog fra 1879.
Det prægtige skib er navngivet af Dronning Alexandrine i København i 1931 og hejste kommando første gang den 26. maj 1932.
Dannebrog tjener som officiel og privat residens for H.M. Dronningen samt øvrige medlemmer af den kongelige familie, når de er på sommertogt i hjemlige farvande eller på oversøiske officielle besøg.
Skibet tager under sine togter også del i opgaver som for eksempel farvandsovervågning, søredning og uddannelse af kommende officerer.
Kongeskibet er opdelt i to sektioner. Foran skorstenen er der plads til besætningen, last og maskine.
Den kongelige beboelse rummer dronningens arbejdsværelse, spisesalon, fællessalon, soverum med mere.
Kilde: Kongehuset
Ved begivenheden overraskede kronprins Frederik og kronprinsesse Mary i øvrigt de fleste.
De valgte nemlig at tage turen fra deres hjem på Amalienborg og ned til havnen på 'gåben'.
Annonce
På havnen ventede prinsesse Benedikte på dem, så de sammen kunne gå ombord i en ventende Chalup - en mellemstor motorbåd - der skulle sejle dem ud til Kongeskibet og dronningen, der allerede var gået ombord.
Frokost ombord
Omkring frokosttid stævnede Kongeskibet med de kongelige samt både nuværende og tidligere jagtkaptajner ud på en lille sejlads i Øresund.