Frederik og Margrethe fælles værter for vigtig jagt

Venner af kongehuset var inviteret med.

Offentliggjort Sidst opdateret

Dronning Margrethe og kronprins Frederik deltes tirsdag om de pligter, der følger med at stå vært for en jagt, og som man kan se på billederne til denne artikel, forløb det samarbejde ganske glimrende.

Der var i hvert fald både glade jægere og rigeligt bytte at finde ved Fredensborg Slot, da resultatet af jagten blev præsenteret.

Margrethe havde værtsskabet for jagten, mens det var Frederik der førte an i Gribskov, da de 17 jægere gik ud. Billedbladet skriver, at de 17 jægere var til jagttaffel med deres 17 hustruer, og at der blev nedlagt to ræve, 12 stykker dåvildt og ni stykker råvildt.

Ekstra Bladet skriver, at Bestseller-ejeren, Anders Holch Povlsen var med sammen med blandt andet Kammerherre, hofjægermester, godsejer og greve Christian Moltke.

Du kan se billeder af familien, deltagere og resultatet af jagten, i galleriet.

Powered by Labrador CMS