Fredag den 13: Derfor er dagen så frygtelig

Hvis du ikke lige har kigget på kalenderen, så får du oplysningen her. Det er fredag, og det er den 13. januar. Altså fredag den 13.

Dagen er traditionelt omgærdet af en del mystik, og mange forbinder dagen med ulykke og uhygge. Forklaringer og fortællingerne er mange. I galleriet over artiklen kan du se et overblik over nogle af de værste ulykker i nyere tid, der er sket på netop en fredag den 13.

• Derfor fejrer vi halloween i Danmark
• Ekspert i uhygge: Derfor er klovne mega-uhyggelige

Men hvorfor er myten om den frygtede dag, der mindst én og maksimalt tre gange om året gør mennesker særlig forsigtige, overhovedet opstået? Det forsøger vi at give et svar på her i artiklen.

Overtroisk eller ej, det er spændende læsning. I løbet af 400 år vil der i øvrigt være 688 gange fredag den 13. mod 687 søndage eller onsdage. Det gør fredag til den hyppigst forekommende dag på den 13. dag i en måned.

Fredagskorsfæstelse

Selv om fredag den 13. er en relativ ny sammensætning og fortolkning af ulykke, så stammer basen fra meget længe siden. Sammenkoblingen mellem fredag og tallet 13 er nemlig ikke tilfældig. Hvem har ikke hørt historien om korsfæstelsen af Jesus? Den foregik på en fredag.

Dagen forbindes derfor traditionelt med så megen ulykke, at man ifølge Dansk Folkemindesamling ikke bør foretage sig en række ting på en fredag. Newsbreak.dk ville gerne have haft leder ved samlingen, Else Marie Kofod, til at forklare nærmere, men hun er travlt optaget og henviser i stedet til en oversigt på Folkemindesamlingens oversigt. Her fremgår det, at:

“Man må ikke begynde et nyt arbejde om fredagen, for så bliver det aldrig færdigt, eller det bliver ikke godt. Man må ikke gifte sig på en fredag, for så bliver ægteskabet barnløst. Man må heller ikke påbegynde en rejse på en fredag. Undlad også at få klippet håret på en fredag, for så bliver der bare ballade ugen efter. Eller også bliver man ramt af sygdom eller ulykke.”

– Man kan ikke forklare, hvornår og hvorfor fredag gennem historien er blevet forbundet med ulykke. Ofte er uheldige historie om fredage gået fra mund til mund, og er først senere blevet nedskrevet fra 1800-tallet og fremefter, hvor man begyndte at skrive sagn og fortællinger ned, har Else Marie Kofod tidligere fortalt til Videnskab.dk.

Den 13. måned

Ser vi så på tallet 13 skyldes mistroen mod dette afvigelsen fra det normale, der ofte mødes med skepsis. Og 13 afviger netop mod normalen – det er en forklaring, der går mange tusinde år tilbage.

I det, der i dag hedder Irak, fandtes i Mesopotamien et folkefærd kaldet sumererne for 4000 til 5000 år siden. Netop sumererne har haft større betydning for det nuværende samfund, end de fleste ved. Ved hjælp af astronomiske observationer opdagede de nemlig, at et solår varer på 365,25 dage. Samtidig lykkedes det for sumererne at fastslå, at tiden mellem to nymåner er omtrent 30 dage. På det grundlag inddelte de året i 12 måneder af 30 dage, skriver Folkemindesamlingen.

“Det giver kun 360 dage og dermed et ‘underskud’ på fem dage i forhold til solåret. I løbet af seks år ville man med den beregning få et ‘underskud’ på en hel måned, og det klarede de så ved at indskyde en 13. måned.”

Den 13. måned er i dag afskaffet, men tallet 13 kom således til at repræsentere det unormale og afvigende.

Der har altid været knyttet overtro til noget, der afviger fra det normale, skriver Folkemindesamlingen.

En amerikansk tradition

Som så mange andre traditioner her hjemme, stammer ulykkes-dagen fredag den 13. formodentlig også fra det store Amerika, vurderes det.

– Man ved ikke præcis, hvorfor sammenkoblingen er sket. Men to så uheldige fænomener giver sammen en stærk kombination, siger Else Marie Kofod til Videnskab.dk.

I efterkrigstiden omkring 1940’erne og 1950’erne var der mange danskere, der “så op til” USA og som følge deraf, fulgte flere traditioner og dermed også fredag den 13.

• Vi lader os styre af overtro
• Forening advarer mod natflagning: "Tænk jer om"

I “Guds eget land” gør man da heller ikke noget for at camouflere sammenhængen mellem uhygge og den frygtede dato. I kulturen har især gyserfilmene om seriemorderen Jason Vorhees – manden med ishockey-masken, du ved – rystet og chokeret biografgængere gennem 80’erne og 90’erne.

– Uhyggelig er først noget fredag den 13. er blevet forbundet med de seneste 30 år, efter filmens verden har taget dagen til sig, forklarer Else Marie Kofod til Videnskab.dk.

En frygtet dag

På gamle hoteller er der sjældent et værelse 13, lige som der i eksempelvis SAS-fly slet ikke findes en række 13, så kampen mod tallet har virkelig bidt sig fast.

– Tilbage i 1878 i Horsens, var der en husejer, der protesterede så meget, at han slap for at få nummer 13, som husnummer. Og da TV-Byen lå i Gladsaxe, havde man ingen kontorer på den 13-etage. Der findes også gamle hoteller i København, som ingen etage nr. 13 har, har Else Marie Kofod sagt til Videnskab.dk.

Det er da også sådan, at mange gader i Danmark simpelthen ikke har tallet 13 som husnummer.

For nogle mennesker er fredag den 13. ikke til at spøge med, de lider nemlig af paraskavedekatria, som betyder fobi for fredag den 13.

– Man kan ikke forklare, hvornår og hvorfor fredag gennem historien er blevet forbundet med ulykke. Ofte er uheldige historie om fredage gået fra mund til mund, og er først senere blevet nedskrevet fra 1800-tallet og fremefter, hvor man begyndte at skrive sagn og fortællinger ned, siger Else Marie Kofod.