Fra søndag bliver det lettere at rejse med bus og tog

Ny og lettere regler er netop trådt i kraft.

Nu bliver det lettere at køre i bus og tog. I hvert fald hvis du bor på Fyn eller i Jylland. Foto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Du kender det sikkert godt. Du vil lige, bare inden du bestiller, se, hvad det koster at komme fra et sted til et andet med den kollektive trafik.

Men forskellige rabatter, billettyper og mange zoner kan gøre selv personer med det helt store overblik forvirret.

Det skal et nyt system nu rette op på.

Det meddeler Fynbus og Takst Vest i en pressemeddelelse.

“Fra 18. marts 2018 bliver det nemmere at finde den billigste billet til din rejse med tog og bus i Jylland og på Fyn, når vi indfører reformen Takst Vest”, står der i meddelelsen.

Det betyder i bund og grund, du som forbruger skal forholde dig dig til færre zonesystemer og rabattyper, og at priserne bliver mere forståelige.

Reformen betyder, at du fremover skal forholde dig til færre zonesystemer og rabattyper, og at priserne bliver mere forståelige.

Hvad kan bedst betale sig?

Det betyder dog også, at du – for din egen skyld – nok lige skal undersøge, om det kan betale sig at skifte den sædvanlige billettype ud med en anden.

Rejseplanen.dk/takstvest kan du læse mere om alle ændringerne. På Rejseplanen kan du søge en rejse på en dato efter 18. marts og se, hvad prisen bliver, når ændringerne er trådt i kraft.

Ændringerne har betydning for bus- og togtrafik på Fyn og i Jylland.

Powered by Labrador CMS