Fra Hov til Hou – men ikke skou og heste-hou

Efter årtiers kamp fik den østjyske by Hov for nylig lov til at ændre navn til Hou, efter at 844 af byens borgere stemte ja til u’et og kun 49 nej.
Formen Hov med v blev som retskrivningsform endelig stadfæstet i 1958. Men på skrift ser det pænere ud med u, har Jon Jensen, formand for Hou Fællesforum og Lokalråd, udtalt, og nu skal byskiltene så laves om.

Artiklen fortsætter under videoen

Hele processen med at skifte stednavn kan opfattes som udtryk for lokal virkelyst og udøvelse af demokratiske rettigheder – men man kan også synes, det er lidt træls. Og Rikke Steenholt Olesen, lektor i navneforskning på Københavns Universitet og formand for Stednavneudvalget, kan godt hælde til det sidste.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

For det er hendes arbejde at agere retskrivningsordbog for stednavne i en tid, hvor tendensen er, at navne gerne skal være mere specielle – ganske som i valget af personnavne.

– Lokalt er der ofte mange følelser i spil, mens det for os, der sidder og repræsenterer systemet, er et spørgsmål om faste sproglige regler, der helst skal følges, siger hun.

Fra v til u

Inden for de seneste 30 år er Stednavneudvalget blevet mere lydhøre over for ønsker om ændringer, sådan som i Hou-eksemplet. Samtidig er der flere, som ønsker at lave om på stavningen af deres by og steder i Danmark.

Og netop bevægelsen fra v til u har Rikke Steenholt Olesen lagt mærke til.

– Jeg tror, der er en udbredt forestilling om, at det er mere gammelt og ægte med et u end et v, men det er langtfra altid tilfældet. Og kommer navngivningen ret meget længere ud i frit spil, bliver det svært at administrere, både for befolkningen og systemet, siger hun.

Hestehov, skov og sovs

U-formerne repræsenterer typisk en periode før en egentlig dansk retskrivningskonvention blev fastlagt. Men ifølge den første retskrivningsordbog fra slutningen af 1800-tallet skal udtalen ou – uanset dialekt i øvrigt – skrives ov. Fuldstændig ligesom i ord som hestehov, skov og sovs.

Presset på retskrivningen af stednavne kommer ikke kun “nedefra”, men også ovenfra.

Frit valg i kommunerne

Således var det tidligere undervisningsminister Bertel Haarder (V), der i 1984 besluttede, at de kommuner, der ønskede at bruge dobbelt-a i stedet for bolle-å selv kunne vælge. Dermed gik han imod anbefalinger fra både Stednavneudvalget og Dansk Sprognævns råd.

“Lidt noget rod”

Og i dag er det lidt noget rod, eftersom det er korrekt at stave byer som Aalborg, Aarhus og Aabenraa på både den ene og den anden måde. Men Bertel Haarder står ved sin beslutning.

– Jeg tror, den digitale tidsalder er medvirkende til, at aa har fået en renæssance, og byerne ville gerne tilbage til dobbelt-a’et. Selvfølgelig er det embedsmændenes opgave at sikre en vis logik og konsekvens, og jeg er klar over, at hvis man siger ja til den ene, kommer de andre løbende og vil også have lov til noget. Men jeg kunne ikke dengang se, at der ville ske noget som helst ved at tillade dobbelt-a’et, også fordi det er den originale stavemåde, siger Bertel Haarder, som dog medgiver, at det kan skabe forvirring, at man må bruge begge former.

• Ups: Kommune sletter hel gade ved en fejl
• Tre danske byer vil skifte navn