Fra DF til Ø: Utilfredshed med asylannoncer

Fra alle sider af det politiske spektre får regeringens asylannonce en noget lunken modtagelse.

Både Socialdemokraterne, Enhedslisten og Dansk Folkeparti giver regeringens asylannoncer, som nu kan læses i diverse medier i Libanon, en lunken modtagelse.

Annoncerne indeholder oplysninger om de forringede vilkår for flygtninge, som et flertal i Folketinget for nylig har vedtaget.

I annoncerne står der blandt andet, at “de sociale ydelser for nyankomne flygtninge vil blive reduceret med op til 50 procent”.

Derudover slår annoncerne fast, at man ikke kan blive familiesammenført i Danmark det første år, efter at man som flygtning er kommet til landet.

Dan Jørgensen, Socialdemokraternes integrationsordfører, mener ikke, at annoncerne løser problemerne med flygtningene.

– Jeg har ikke stærke holdninger til de annoncer. Hvis man vil informere om Danmarks lovgivning, så har man lov til det. Jeg er i tvivl om, hvor stor effekt den har på, hvor mange der flygter.

– Jeg er bange for, at det her bare handler mere om symbolik frem end reelle svar. Jeg er hverken voldsomt forarget eller kritisk over for annoncerne. Det virker som en lille ting. Lad os nu få nogle rigtige løsninger i stedet for, siger Dan Jørgensen til Ritzau.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, er ikke blæst omkuld over annoncerne, men roser dog trods alt regeringen for at gøre et hæderligt forsøg.

– Det er udmærket og fint, men nu har vi også brugt nok tid på at tale om de annoncer. Vi har ønsket en større informationskampagne med video, og hvor man også rykkede ud på de sociale medier.

– Det var vores bud, så kom regeringens med det her, som er en mildere udgave end det, DF ønsker, men det er bedre end ingenting. Vi havde nok gået mere til stålet, hvis vi havde stået for kampagnen selv, siger Martin Henriksen til Ritzau.

Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens politiske ordfører, bruger ikke meget krudt på annoncerne.

– Jeg tvivler på, at sådanne annoncer har den store effekt. Det er et underligt signal at sende til omverdenen i en situation, hvor alle lande bør påtage sig deres del af opgaven.

– Hvis alle konkurrerer om, hvem der kan tage færrest flygtninge, så er verden for alvor i krise, siger hun til Ritzau.

Berlingske skriver, at fem større dagblade i Tyrkiet kun vil bringe annoncerne, hvis de kan stå inde for indholdet.

/ritzau/