Fortsat kæmpe problemer
Flere borgere kan stadig ikke tilgå netbank, sundhed.dk og borger.dk, lyder meldingen
Nets, der står bag NemID, blev onsdag ramt af et stort nedbrud, som gjorde, at borgere ikke kunne logge ind på sider som sundhed.dk og borger.dk.
Problemerne er dog endnu ikke løst endnu.
Det oplyser Nets torsdag aften.
- Vi har arbejdet hele dagen for at få det op at køre 100 procent. Vi er tættere på, end vi var tidligere på dagen, oplyser pressevagten hos Nets.
- Men desværre er der stadig borgere, der ikke kan tilgå NemID. Der er også offentlige myndigheder, som for eksempel Skat, man ikke kan logge ind på med NemID, men du kan bruge MitID, lyder det videre.
Endnu ingen tidshorisont
Der er torsdag aften ikke en tidshorisont for, hvornår NemID igen er oppe og køre.
Problemerne skyldes en intern it-fejl hos Nets.
- Vi er blevet nødt til at flytte data fra en server til en anden. Det er den operation, der desværre trækker i langdrag, og det er vi kede af, siger pressevagten.