Forsvundet i tre år: Nu er René fundet død

En 48-årig mand har været forsvundet i tre et halvt år. Nu er han fundet

Offentliggjort Sidst opdateret

I marts 2018 forsvandt en 48-årig mand, René (efternavn udeladt), der var gået fra sin bopæl i Ulfborg i nedtrykt tilstand.

Nu er han fundet død i et skovområde ved Ulfborg.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Newsbreak.dk.

- Den 16. oktober får vi en anmeldelse om et fund, der kan ligne resterne af et menneske, siger Torben Ladefoged, politikommissær ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

På stedet bliver der lavet en findestedsundersøgelse, ligesom der bliver foretaget et ligsyn.

- Der er flere ting, der indikerer, det er den efterlyste mand, siger politikommissæren.

LÆS HER OM LIGSYN, DØDSATTESTER OG OBDUKTION

Ligsyn. Når en person er død, skal liget synes af en læge, der ud fra sikre dødstegn fastslår, at personen er død.
Det er den læge, der foretager ligsynet, der udsteder dødsattesten. Hvis lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig, så skal lægen kontakte politiet, der sammen med embedslægen senere gennemfører et retslægeligt ligsyn.

Retslægeligt ligsyn. Når lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig (ulykke, selvmord, drab), skal lægen tilkalde politiet. Det er så politiet og embedslægen, der sammen skriver dødsattesten. Ud fra sygdomsforløb og omstændigheder i øvrigt vurderer embedslægen og politiet, om liget skal obduceres .

Dødsattest Dødsattesten er et bevis på, at en læge har konstateret personen død.
Afdøde må ikke lægges i kiste, begraves, kremeres eller føres ud af landet, før dødsattesten er underskrevet af en læge. Når lægen vurderer, at der ikke er klarhed over dødsmåde eller dødsårsag, skal lægen tilkalde politiet. Så er det politiet og embedslægen, der gennemfører ligsynet og skriver dødsattesten.

Obduktion Der findes to former for obduktioner - lægevidenskabelig obduktion og retslægelig obduktion.

Lægevidenskabelig obduktion Lægevidenskabelig obduktion har til formål at fastslå den nøjagtige dødsårsag. Det for at få bedre kendskab til den eller de sygdomme, som den afdøde led af. Derudover til brug for forskning og uddannelse.
En lægevidenskabelig obduktion må ikke foretages uden, at den nu afdøde tidligere har givet skriftligt samtykke, eller pårørende efterfølgende har givet samtykke.

Retslægelig obduktion Retslægelige obduktioner besluttes af politiet ved mistænkelige dødsfald eller dødsfald, hvor dødsmåde og dødsårsag ikke umiddelbart kan fastslås.

En retslægelig obduktion er en ydre og indre undersøgelse af et dødt menneskes krop med det formål at fastslå årsagen til at personen er død.

Alle organer undersøges og der udtages blodprøver og materiale til kemiske undersøgelser. Retslægelig obduktionen gennemføres for at udelukke eller fastslå en forbrydelse. Når der foreligger en forbrydelse, er det vigtigt at dødsårsag og dødsmåde er nøje beskrevet. Det er afgørende, når retten eventuelt senere skal vurdere sagen.

Resterne er senere 100 procent identificeret som værende fra den efterlyste.

Der er ifølge Torben Ladefoged intet mistænkeligt ved dødfaldet, som han kalder for 'tragisk'.

- Nu har familien og pårørende endelig fået sat punktum, siger han.

Søg hjælp

Ligsyn. Når en person er død, skal liget synes af en læge, der ud fra sikre dødstegn fastslår, at personen er død.
Det er den læge, der foretager ligsynet, der udsteder dødsattesten. Hvis lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig, så skal lægen kontakte politiet, der sammen med embedslægen senere gennemfører et retslægeligt ligsyn.

Retslægeligt ligsyn. Når lægen vurderer, at dødsmåden eller dødsårsagen ikke er naturlig (ulykke, selvmord, drab), skal lægen tilkalde politiet. Det er så politiet og embedslægen, der sammen skriver dødsattesten. Ud fra sygdomsforløb og omstændigheder i øvrigt vurderer embedslægen og politiet, om liget skal obduceres .

Dødsattest Dødsattesten er et bevis på, at en læge har konstateret personen død.
Afdøde må ikke lægges i kiste, begraves, kremeres eller føres ud af landet, før dødsattesten er underskrevet af en læge. Når lægen vurderer, at der ikke er klarhed over dødsmåde eller dødsårsag, skal lægen tilkalde politiet. Så er det politiet og embedslægen, der gennemfører ligsynet og skriver dødsattesten.

Obduktion Der findes to former for obduktioner - lægevidenskabelig obduktion og retslægelig obduktion.

Lægevidenskabelig obduktion Lægevidenskabelig obduktion har til formål at fastslå den nøjagtige dødsårsag. Det for at få bedre kendskab til den eller de sygdomme, som den afdøde led af. Derudover til brug for forskning og uddannelse.
En lægevidenskabelig obduktion må ikke foretages uden, at den nu afdøde tidligere har givet skriftligt samtykke, eller pårørende efterfølgende har givet samtykke.

Retslægelig obduktion Retslægelige obduktioner besluttes af politiet ved mistænkelige dødsfald eller dødsfald, hvor dødsmåde og dødsårsag ikke umiddelbart kan fastslås.

En retslægelig obduktion er en ydre og indre undersøgelse af et dødt menneskes krop med det formål at fastslå årsagen til at personen er død.

Alle organer undersøges og der udtages blodprøver og materiale til kemiske undersøgelser. Retslægelig obduktionen gennemføres for at udelukke eller fastslå en forbrydelse. Når der foreligger en forbrydelse, er det vigtigt at dødsårsag og dødsmåde er nøje beskrevet. Det er afgørende, når retten eventuelt senere skal vurdere sagen.

Powered by Labrador CMS