Forsvarer i Penkowa-sag: Sagen skal afvises

Arkivfoto: Per Johansen
Offentliggjort Sidst opdateret

Advokat Kåre Pihlmann forlanger, at Københavns Byret skal afvise sag om dokumentfalsk mod Milena Penkowa.

Milena Penkowa har ikke fiflet med dyreforsøg, og det har hun myndighedernes ord for. Derfor skal Københavns Byret lade straffesagen mod hjerneforskeren falde.

Sådan lyder kravet fra Penkowas advokat, Kåre Pihlmann, fredag i Københavns Byret, hvor en retssag mod den 42-årige Milena Penkowa er blevet indledt.

Sagsforløbet er i sig selv specielt, da anklagerne mod Penkowa drejer sig om dokumentfalsk begået for 12 år siden. Anklagemyndigheden ved Københavns Politi vurderede derfor i maj 2013, at sagen var forældet.

Men Statsadvokaten var af en anden holdning. Sagen røg tilbage til Københavns Politi, og før nytår blev Milena Penkowa tiltalt.

Parallelt med straffesagen har Udvalgene Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) gransket grundlaget for en række af Penkowas videnskabelige artikler. I juni i år vurderede UVVU, at Milena Penkowa ikke havde udvist videnskabelig uredelighed.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS