Annonce
Forsvar af kronen: Nationalbanken brugte 173 milliarder
Den danske valutareserve steg med 172,9 milliarder kroner til svimlende 737,1 milliarder kroner i februar, viser nye tal fra Danmarks Nationalbank.
Det er for holde den danske krone nede i kurs, at Danmarks Nationalbank køber udenlandsk valuta op og sælger danske kroner, hvilket får valutareserven til at svulme op.
Selv om valutareserven er steget voldsomt gennem februar, så vurderer de fleste at presset mod kronen er taget af på det sidste, og at der slet ikke finder samme spekulation sted mod kronen, som blev set sidst i januar og først i februar.
Annonce
Angrebene på kronen har fået Danmarks Nationalbank til at sænke renten fire gange og stoppe for salg af både statsobligationer og de særlige skatkammerbeviser.