Forsvandt som 16-årig: Holdt fanget af familie i 20 år

Politiet fandt ham lænket til sengen, efter at have været forsvundet i 20 år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brasilianske Armando Bezerra de Andrade er blevet holdt fanget af sin familie igennem 20 år. Han forsvandt sporløst som 16-årig. Nu har politiet fundet ham indespærret i familiens hjem lænket til sengen. Det skriver det amerikanske medie BBC.

Det var helt tilfældigt, at politiet fandt Andrade, der blev holdt fanget i et gemt hulrum, under en narkorazzia i området. Han blev fundet lænket til sengen med et skæg fyldt med afføring, der nåede ham til navlen. Det var helt umenneskelige forhold, han havde boet i alle de år, hvor der kun var en seng og beskidt toilet. Det skriver det amerikanske medie Huffington Post.

Politiet siger, at han var sultet og viste tegn på mentale problemer. Han blev kørt på hospitalet og politiet siger også, at han ikke var i stand til at tale.

Havde problemer med sin stedmor

Naboer siger, at han var en udadvent studerende. Han havde dog problemer derhjemme, idet han regelmæssigt blev banket af sin stedmor, inden han pludselig forsvandt for 20 år siden.

– Han var høflig, selv når hans stedmor bankede ham for øjnene af andre, fortæller en nabo.

Der var ingen andre i huset, da politiet stormede det. Men naboer siger, at Armando’s far, stedmor og hendes søn plejede at bo der.

Armando’s far tog senere til politistationen og fortalte betjente, at offeret havde flygtet, da han var en teenager. Han var kommet tilbage sidste uge og havde bedt om at blive holdt fanget i værelset af familie, fordi han var en stofmisbruger, påstod faren.

De mest forfærdelige kidnapninger

– Niårige Fusako Sano blev kidnappet af Nobuyuki Satō på vej hjem fra en baseballkamp. Nobuyuki holdt hende fanget i værelser i det lejlighedskompleks, han boede med sin mor i. Fusako blev igennem sit fangenskab bundet fast, straffet med en strømpistol, truet og banket regelmæssigt. Nobuyuki’s mor havde flere gange klaget over sin søns vold til poltiet, hvilket fik dem til at efterforske sagen. Da de nåede lejligheden fandt de Fusako Sano.

– I 1997 blev Coleen Stan kidnappet af ægteparret Cameron og Janice Hooker, mens hun tomlede for at komme til sin vens fødselsdagsfest. Coleen steg ind i Cameron’s bil, fordi han havde sin kone og sit barn med. Hun blev herefter tvunget ind i kasse, hvor hun blev transporteret til deres hjem. Hun blev holdt fanget som sexslave i syv år, indtil Janice anmeldte sin mand, fordi hun var jaloux.

– I 1998 forsvandt 10-årige Natascha Kampusch på vej til skole. Den unge østrigske pige slap først fri otte år senere den 23. august 2006. Natascha blev holdt fanget i et 3×4 meter rum under garagen af Wolfgang Přiklopil, indtil hun formåede at slippe fri.

– 14-årige Elizabeth Smart blev i 2002 kidnappet fra sit værelse i Utah. Hun blev reddet af politiet ni måneder senere tæt på hendes hjem. Kidnapperen, Brian David Mitchell, voldtog hende dagligt og nogle gange flere gange om dagen, i løbet af de ni måneder hun blev holdt fanget.

– Elizabeth Fritzl blev holdt fanget af sin far igennem 24 år i en lydtæt kælder under familiens hus og have i en lille østrigsk landsby. Fangenskabet startede som 18-årig, og igennem de 24 års fangenskab blev hun voldtaget af faren, og mødte føde 7 børn i kælderen. Elizabeth blev fundet, da hendes ældste datter skulle på hospitalet. Moren havde givet datteren et skjult brev med et råb om hjælp. Hospitalet ringede til politiet som fandt Elizabeth i 2008. På det tidspunkt var hun 42 år.

Kilder: Wikipedia & The Richest

Politiet siger, at faren, som ikke er blevet arresteret, er blevet tiltalt for fængsling af sønnen. Efterforskningen, af hvad der er sket, fortsætter.

Powered by Labrador CMS